Hvorfor kræver beskyttelse tilladelse

Nedbrudt kystsikring Stevnsvej
Høfder Stevnsvej
Betonrester Stevnsvej
Passage af stranden vedKystvejen
Nyere kystsikring Kystvejen

[December 2022] En lodsejer (grundejer) kan ikke bare uden videre lave sikringsforanstaltninger ved kysten eller et vandløb. Det kræver tilladelse fra kommunen, som giver tilladelsen på grundlag af en beskrivelse af beskyttelsesprojektet.
Formålet med tilladelsen er at sikre, at der ved beskyttelsesprojektet anlægges et helhedssyn, så det f.eks. undgås at et beskyttelsesprojekt medfører gener for naboen.

Kystbeskyttelse kræver altid tilladelse. I Kystbeskyttelsesloven er det beskrevet sådan, at der ikke uden tilladelse må udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger på søterritoriet, strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation, samt på arealer, der ligger inden for en afstand af 1.000 m fra, hvor denne vegetation begynder.

Det betyder ikke, at der i øvrigt er fri adgang til at udføre kystbeskyttelse, for uden for de nævnte arealer vil kystlandskabet være beskyttet af Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen, der kræver tilladelse til bebyggelse og terrænregulering inden for strandbeskyttelseslinjen. For søterritoriet er der regler i Kystbeskyttelsesloven, der også begrænser adgangen til at udføre anlægsarbejder til andre formål end kystbeskyttelse.

Uden for selve kystlandskabet er mulighederne for beskyttelse mod oversvømmelse fra søer og vandløb (”indvande”) omfattet af Naturbeskyttelseslovens regler om beskyttede naturtyper (bl.a. søer og vandløb) og om beskyttelseslinjer ved bl.a. søer og vandløb, samt af Vandløbslovens regler om regulering af vandløb (søer, damme, åer, kanaler, grøfter m.m.) og om diger, sluser og andre anlæg i og ved vandløb.
Fra notat udarbejdet af advokat (H) Michael Nathan, CPH Lex, for Fritidshusejernes Landsforening i september 2020.

Kommunale fællesprojekter
Der skelnes mellem private (en enkelt eller få lodsejere) projekter og kommunale fællesprojekter. Private projekter kræver en tilladelse, når tilladelse fra kommunen foreligger, kan projektet iværksættes og alle omkostninger bæres og finansieres af lodsejeren(e).  Kommunale fællesprojekter kan igangsættes, hvis et antal lodsejere beder kommunen om det eller hvis kommunen tager et initiativ. I kommunale fællesprojekter yder kommunen projektbistand med analyser og organisation samt med at stille kommunal garanti for optagelse af lån til projektet.
I kraft af et større volumen, bedre muligheder for at opnå fordelagtige økonomiske aftaler og andre stordriftsfordele er kommunale fællesprojekter billigere for de enkelte lodsejere end hvis lodsejerne individuelt skal have projekteret, opnå tilladelser og gennemføre beskyttelsesprojekter.
Kommunale fællesprojekter forudsætter, at alle berørte lodsejere er omfattet af projektet. Den enkelte har ikke vetoret, men kan klage over projektets udformning og betalingsmodellen. Når lodsejere modtager orientering om et beskyttelsesprojekt, følger der en udførlig vejledning om klagemuligheder med.

I overordnede træk er klagereglerne i Kystbeskyttelsesloven således, at alle afgørelser efter loven træffes af kommunen, undtagen vedrørende statslige kystbeskyttelsesprojekter, hvor Kystdirektoratet er afgørelsesmyndighed. Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageinstans for alle afgørelser. Klage indgives digitalt gennem Klageportalen (www.kpo.naevneneshus.dk).
Visse afgørelser fra kommunen eller Kystdirektoratet kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det gælder fx afgørelser om at gå videre med et kommunalt fællesprojekt efter indhentelse af udtalelse fra Kystdirektoratet, påbud om lovliggørelse af ulovligt etablerede kystbeskyttelsesforanstaltninger, og beslutninger om at myndighederne for den forpligtedes regning skal sørge for lovliggørelse, når påbud herom ikke efterkommes og påbuddet er udstedt til opfyldelse af rettens dom. Hertil kommer en række afgørelser, der ikke direkte handler om kystbeskyttelse (fx om fjernelse af vrag, der kan beskadige kystsikringsanlæg). Tilladelse til udførelse af kystbeskyttelse i kommunale fællesprojekter kan påklages med fuld prøvelsesret, hvilket indebærer at alle dele af afgørelsen, såvel retlige som skønsmæssige elementer, kan efterprøves af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Fra notat udarbejdet af advokat (H) Michael Nathan, CPH Lex, for Fritidshusejernes Landsforening i september 2020.