Hvem skal betale – og for hvad

Beskyttelse mod stormflod og oversvømmelser
[26. december 2023] I Danmark er princippet, at lodsejerne betaler for beskyttelse af deres ejendomme. Efter stormfloden i 1872 ydede privat indsamlede midler, fonde og i et vist omfang staten støtte til nogle af de berørte for deres tab af indbo og i mindre omfang tab af fast ejendom, samt mistede forsørgere, som den voldsomme naturkatastrofe også medførte. Udbetalingen blev administreret af Centralkomiteen, som var en hjælpeforanstaltning for faldnes efterladte, sårede og kvæstede efter første slesvigske krig i 1848. Efter stormfloden i 1872 blev Centralkomiteens virke genoptaget. Princippet i Centralkomiteens funktion genfindes i dag i de stormflodsmidler, der udløses, når Naturskaderådet (tidligere Stormflodsrådet) erklærer stormflod.

Hjælpen i 1872 og nutidens stormflodserstatninger er støtteforanstaltninger, der dækker tab efter en hændelse, der har fundet sted.

Beskyttelsen mod at hændelsen indtræffer, er lodsejernes eget ansvar
Efter stormfloden i 1872 sendte staten infanterisoldater og pionerer fra ingeniørtropperne til Lolland og Falster for nødtørftigt at reparere de ødelagte diger (de første diger blev etableret allerede i 1700-tallet), men den egentlige genopbygning, forbedring og udbygning af digerne måtte ejerne (godsejere og bønder) tage sig af. Skaderne havde dog et sådant omfang, at der i en digelov fra maj 1873 blev fastlagt en fordeling af udgifterne mellem stat, amt og lodsejere til højere diger i årene efter stormfloden.

Private kystsikringsprojekter
I dag kan lodsejere søge tilladelse til etablering af kystsikring på egen ejendom. Ansøgningen sendes til kommunen med en beskrivelse af formålet med og udformningen af kystsikringen. Kommunen træffer afgørelse i form af tilladelse eller afslag på det ønskede projekt. Endvidere kan kommunen stille krav til projektets udformning, ligesom kommunen vil høre andre lodsejere (naboer), der berøres af projektet.
Ved sådanne projekter afholdes alle udgifter normalt af lodsejeren selv.

Kommunale fællesprojekter
Flere lodsejere kan slå sig sammen og bede kommunen iværksætte et projekt, der omfatter flere ejendomme. Kommunen kan også selv tage initiativ til et beskyttelsesprojekt. Det kaldes kommunale fællesprojekter, og det er kommunen, der står for den indlededende planlægning og har den overordnede tilsynsmyndighed med projektet. Selve projektet gennemføres og vedligeholdes af et kystsikringslaug med repræsentanter for de berørte lodsejere.
I kommunale fællesprojekter afholdes udgifter af lodsejere selv, der er dog mulighed for at kommunen kan yde støtte (og ofte er kommunen også selv lodsejer). Endvidere kan kommunen søge tilskud fra statslige puljer og private fonde til større fælles kystsikringsprojekter.

Erstatning fra stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen efter skaden er sket
Som udgangspunkt er private ejendomme m.m., der rammes af stormflod, stormfald eller skader, der skyldes sådanne hændelser ikke dækket af de traditionelle husstands- og erhvervsforsikringer. Der kan i stedet ydes erstatning i henhold til lov om visse naturskader. Denne ordning kaldes stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen. Puljen finansieres af en afgift på alle forsikringspolicer mod brand. Der udbetales kun erstatning fra puljen i tilfælde af 20 års hændelser.
Ordningen administreres af Naturskadeskaderådet (tidligere Stormflodsrådet (1991-2000) og Stormrådet (2000-2022).

Nedenstående tekst er Naturskaderådets egen beskrivelse af erstatningsordningen.  Hele Naturskaderådets dækningsvejledning findes i arkivet på denne side, hvor der også findes link til Naturskaderådet

Direkte tab/skade
Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader forårsaget af stormflod (saltvand) eller oversvømmelse fra vandløb eller sø (ferskvand) på fast ejendom og løsøre, som er dækket af en afgiftspligtig brandforsikring. Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader forårsaget af tørke på fast ejendom. Skaden skal indtræde på selve stormflods-, tørke- eller oversvømmelsestidspunktet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Den beskadigede bygning/bygningsdele og løsøret skal have været i direkte berøring med vandet.

Indirekte tab
Der ydes ikke erstatning for indirekte tab, som for eksempel husleje- og andet indtægtstab, omkostninger til rådgiver m.v.

Principper for erstatningsopgørelsen
Erstatningsberegningen for bygninger og løsøre tager udgangspunkt i de almindeligt anvendte principper i forsikringsbranchen.

Helårsejendomme og fritidshuse
Nyværdi med afskrivning i henhold til Naturskaderådets afskrivningspraksis (vejledende afskrivningstabeller). Ved værdiforringelse af ejendommen med mere end 50 pct. af nyværdien inden skadens opståen, f.eks. på grund af slid, alder eller andre omstændigheder, ydes der dog alene erstatning til dagsværdi. Værdiforringelsen vurderes på grundlag af den tilstand, det beskadigede var i umiddelbart inden skaden, som følge af almindelig brug, vejrets påvirkning og evt. andre individuelle omstændigheder, f.eks. ikke-intakte bygningsdele, og ikke på baggrund af afskrivningstabeller.

Erhvervsejendomme
Nyværdi med afskrivning i henhold til Naturskaderådets afskrivningspraksis (vejledende afskrivningstabeller). Ved en værdiforringelse af ejendommen med mere end 30 pct. af nyværdien inden skadens opståen, f.eks. på grund af slid, alder eller andre omstændigheder, ydes der en forholdsmæssig erstatning. Værdiforringelsen vurderes på grundlag af den tilstand, det beskadigede var i umiddelbart inden skaden som følge af almindelig brug, vejrets påvirkning eller andre individuelle omstændigheder, f.eks. ikke-intakte bygningsdele, og ikke på baggrund af afskrivningstabeller.

Privat løsøre
Nyværdi med mindre det er mere end 2 år gammelt. Hvis løsøret er mere end 2 år gammelt, sker der fradrag i medfør af Naturskaderådets afskrivningspraksis.

Erhvervsløsøre

1. Råvarer: Dagsværdi, dvs. den værdi løsøret havde inden skaden.
2. Færdigvarer: Den pris man kunne have fået ved almindeligt salg, inden skaden skete, med fradrag af normale omkostninger ved salg og lignede.
3. Inventar og driftsudstyr: Nyværdi, hvis der sker genanskaffelse af den enkelte ting, ellers dagsværdi.
4. Genfremstilling af originale modeller/tabte data: Fremstillingsprisen.