Hvad sker der, hvis vi ikke beskytter

[28. december 2022] En ting er sikker. Vandet holder sig ikke tilbage. Klimaændringerne bevirker havstigninger, hvor meget og hvor hurtigt er der usikkerhed om, men havstigninger og oversvømmelse fra vandløb vil vi, vores børn og børnebørn komme til at opleve. De kommer nemlig fra processer, der allerede er sat i gang af den menneskeskabte CO₂ udledning. Øget nedbør og kraftigere storme – men også længere tørre perioder – vil blive en del af hverdagen i fremtiden.

Meget kan vi tilpasse os, og vi kommer til at skulle bruge betydelige ressourcer på at beskytte vores værdier – boliger, infrastruktur, forretninger, produktionsanlæg og jordbrugsarealer. Tilpasning og beskyttelse kan ske intelligent i samspil med naturen og de ændrede klimatiske betingelser. Allerede i dag er Danmark i spidsen med at udnytte det blæsevejr, der altid har været et vilkår for et land omgivet af hav, til at producere grøn strøm fra vindmøller. I dag ved vi meget mere om havstrømme og hydrologi, så vi kan beregne, hvorledes det materiale, der flyttes langs kysten, vil lægge sig, og hvordan vi med ofte simple indgreb kan styre processen. Nogle gange skal vi blot rette op på tidligere tiders fejltagelser. Et eksempel er de mange stenrev, vi i hundreder af år har fjernet fra havet til moler, kystbeskyttelse og bygningsformål. Kommer stenene tilbage på rette plads i havet, kan kysten sikres og fiskebestanden kan finde ordentlige levesteder og ynglepladser.

Langs åen skal vi forberede os på højere vandstand og oversvømmede arealer. Det er ikke noget nyt. En gang var Tryggevælde å en fjordarm og der kunne sejles fra Køge Bugt til Faxe Bugt.

Indkøb i vandland
Hvis vi lader stå til og fortsætter i samme spor som hidtil, må vi forvente at kysten nedbrydes yderligere, at den sidste stump strand forsvinder, at åen breder sig, at ejendomme tæt på vand oversvømmes og ødelægges, at veje og infrastruktur tager skade.
Oversvømmelse fra hav og å vil sætte store dele af Strøby Egede by under vand, indkøb i Rema og Netto bliver som et besøg i et vandland. Restaurant Udsigtens terrasse bliver en ø, man sejler til, højere beliggende huse kan spare badebroen, når de får udspringsmulighed fra havedøren, og i det lave område øst for Vejs Ende skal husene løftes op på pæle.

Bliver skaderne på de kystnære veje for store kan det blive nødvendigt at flytte de nedgravede forsyningsledninger til højere beliggende arealer og anlægge veje andetsteds. Når vejene og infrastrukturen forsvinder, vil huse og beboere komme under pres. Spildevands- og forsyningslinjer skal føres frem til husene på ny, der skal bygges højvandsmure og alligevel vil vandet flere steder trænge frem med ødelæggelse af boliger, forretninger, institutioner og værdier til følge. Det må forventes, at nogle vil opgive og flytter væk.
I forbindelse med udarbejdelsen af strategien er det anslået, at de økonomiske tab i dag ved en hundrede års hændelse som stormfloden den 13. november 1872 vil være i størrelseorden 360 mio. kr. Til sammenligning har Stevns kommune et årligt anlægsbudget på 40 mio. kr.
Tab på 360 mio. kr. er blot de materielle omkostninger. De menneskelige tab ved afsavn, mulig flytning, skift af skole og måske nyt job kan næppe opgøres i kroner.

Truslerne er ikke nye – der var været flere advarsler
De skiftende kommuner, Strøby sognekommune, Vallø kommune og Stevns kommune, har igennem mange år drøftet kystbeskyttelse.

I forbindelse med udarbejdelsen af den aktuelle strategi er der dukket planer fra tidligere år op. Ovenfor kan du se nogle af forsiderne. Den ældste er fra 1979. Årsagerne til, at planerne er kuldsejlede, kan være mange. Ulysten til at betale for omkostningerne har givet været en af dem.

Kloakering og beskyttelse mod vandet
Såvel sikringen af rent badevand som beskyttelse mod vandet kræver samarbejde og fælles løsninger. Principperne for betaling minder også om hinanden. Både ved kloakprojekter og beskyttelsesprojekter betaler lodsejere selv en andel. Ved kloakeringen var det dels et bidrag til hovedledning og rensningsanlæg og dels betaling af stikledning til egen ejendom. Ved fælles beskyttelse mod vandet er det en andel af totalomkostningen, hvis størrelse kan afhænge af den valgte fordelingsnøgle. Et fælles beskyttelsesprojekt rummer tillige nogle muligheder for at søge bidrag fra fonde og statslige puljer, når lodsejerne har vist viljen til at samles om et fælles projekt.

Vi har set truslerne
Truslerne mod vej og infrastruktur har været tæt på i årenes løb. I 1984 måtte daværende Vallø kommune i al hast iværksætte kystsikring udfor Lenshøj og Lensgaard (området omkring Udsigten) for at undgå ødelæggelse af Kystvejen. Fem år senere skrev Stevnsbladet den 23. oktober 1989:  ”Under stormvejret den 27. og 28. august blev der bortskyllet så meget af kyststrækningen overfor Lemgårdsvej i Strøby, at der opstod fare for Kystvejen og pumpestationen”. Det førte til, at Vallø kommune anlagde en hård kystsikring med geotekstil og store sten langs kysten samt et antal høfder på denne strækning. Samme år blev Kystvejen hårdt skadet ud for det fredede område Ved Lunden, så strækningen måtte sikres med sf-sten. Og mens disse linjer skrives (ult. 2022) har Stevns kommune iværksat hastebeskyttelse med ralfodring, der skal holde sf-stenene på strandsiden af Ved Lunden på plads vinteren over.

En halv kystvej for hvert tiende år
Baseret på den udvikling, der har fundet sted i de seneste 50 år, vurderes det, at der kan blive ædt 14 meter af kysten i løbet af de kommende 50 år, hvis ikke der gøres noget. Det svarer i grove træk til ca. 2.5 gange Kystvejens bredde eller en halv kystvej for hvert tiende år.

Analyser og viden fra de mange tidligere planer og i nyere tid de grundige data, som Kystdirektoratet har samlet om alle Danmarks kyster i kystplanlægger.dk dokumenterer, at tiden er inde til handling. For tyve år siden blev omkostningerne til kystsikring anslået til 25 mio. kr. I dag anslås de til at være over fire gange større – måske mere. Udskydes beslutningen, bliver prisen højere.

Strategien for beskyttelse har været under udarbejdelse i over et år. Den karakteriseres af flere som det mest ambitiøse og gennemtænkte bud på en langsigtet løsning, der både kan give tryghed for områdets mange beboere, sikre deres og samfundets værdier, give alle en attraktiv strand med rekreative kvaliteter, en ådal med gode naturoplevelser og gøre det hele på en måde, der spiller sammen med naturens kræfter og understøtter et godt land- og havmiljø.