Hvad kommer beskyttelsen til at koste

Ved Lunden før 1940 – postkort

Ved Lunden 1948 - Tegningen fra Naturfredningsnævnet i forbindelse med opgørelsen af erstatningen ved fredningen viser, at der var mere strand for 70 år siden.

Ved Lunden omkring 1950 – bemærk træerne på kystsiden, der holder på sand og jord
Ved Lunden 2022
Ved Lunden – visualisering af skade efter storm
Ved Lunden 5 dec 2022 hastesikring med ralfodring

[December 2022] Strategien nævner en samlet projektomkostning på 102 mio. kr. og 2 mio. kr. i årlige driftsomkostninger.

Men det er reelt for tidligt at sige, hvad beskyttelsesprojektet for Strøby Egede og Strøby Ladeplads kommer til at koste. Der er ikke indhentet tilbud på opgaverne og lønninger og andre omkostninger kan se anderledes ud, når entreprenører, rådgivere m.v. i de kommende år skal give tilbud.
Den strategi, der er sendt i høring, er ikke den endelige opgavebeskrivelse, og de overslag, der nævnes i strategien, er baseret på tidligere erfaringer.

Det hører også med, at der i forbindelse med et kommunalt fællesprojekt, som er betegnelsen for den type projekt, der beskrives i strategien, optages lån til at finansiere projektet. Lånet fordeles på de ejendomme, der nyder gavn af projektet og garanteres af kommunen, så lånet ikke står i vejen for optagelse af andre lån. Lånet tilbagebetales over 25 år. Det er lån, som er knyttet til ejendommen, og som kan overtages af nye ejere.

Når projektet gennemføres, skal omkostninger til anlæg og drift fordeles på lodsejerne, herunder Stevns kommune, som er en lodsejer med mange arealer. I forbindelse med strategiarbejdet er antallet af ejendomme opgjort til ca. 3000. Der er flere metoder, man kan anvende til omkostningsfordelingen. I strategien er skitseres to modeller. Solidaritetsprincipmodellen, hvor alle betaler samme årlige beløb, og nytteprincipmodellen, hvor lodsejerne betaler i forhold til nytten ved sparede skades- og erosionsomkostninger samt merværdi af ejendommen som følge af sikkerhed mod oversvømmelse og erosion.

I strategien er der regnet på de to modeller i forhold til en låneoptagelse på 170 mio. kr. Det indebærer for solidaritetsprincipmodellen en årlig ydelse pr. ejendom på ca. 3.000 kr. om året, og for nytteprincipmodellen årlige ydelser pr. ejendom på mellem 2200 kr. (for de ca. 2400 ejendomme, der betaler det laveste bidrag) og 10.000 kr. (for de ca. 50 ejendomme, der skal betale de højeste bidrag) om året.
Alle de anførte beløb er totalbeløb. Bidrag fra fonde og den statslige klimapulje kan reducere beløbene.
Betalingen vil blive opkrævet sammen med ejendomsskatten som en ekstra post i lighed med renovation og rottebekæmpelse.

Det er planen, at der søges om bidrag fra den statslige klimapulje og fra relevante fonde, når projektet skal realiseres. I Dragør kommune er der et tilsvarende beskyttelsesprojekt, der samlet set ventes at koste 200 mio. kr., i støbeskeen. Her har Realdania fonden bevilget 24 mio. kr. og Dragør kommune har søgt staten om 80 mio. kr. til projektet. Ansøgninger om statslige midler og bidrag fra fonde iværksættes, når der foreligger en færdig strategi, der skal realiseres.
Erfaringer fra tilsvarende projekter giver forventninger om, at en tredjedel af omkostningerne kan fås fra fonde og statsmidler.

Fordeling af omkostninger til beskyttelse kan ske på mange måder, og beboerne har forskellige prioriteringer. For nogle er udsigten til en højere salgsværdi en vigtig faktor, for andre er det rekreative element med bred sandstrand den store gevinst, og endnu andre vil lægge størst vægt på sikkerheden for, at huset ikke oversvømmes.
I Køge kommunes beskyttelsesprojekt benyttes ejendomsværdien kombineret med en vurdering af risiko for oversvømmelse som fordelingsprincip. De enkeltes grundes areal eller udstrækning langs en kyst eller å kan også benyttes som fordelingsnøgle. Endnu andre steder tillægges beskyttelsen af fælles infrastruktur en højere vægt end beskyttelsen af de enkelte ejendomme. F.eks. vil stort set samtlige ejendomme i Strøby Egede og Strøby Ladeplads blive berørt ved et brud på Stevnsvejen og/eller Kystvejen, der rummer al infrastruktur i form af el, fiber, gas, kabel-tv, spildevand, tele og vand.

I december 1999 kørte jeg en sen aften fra København til Varpelev i en af de få orkaner, der har ramt Danmark i nyere tid. Mens jeg kørte, forsvandt alt lys langs motorvejen med stort set samme hastighed som bilens fart.
Vel hjemme kunne jeg registrere, at der ikke var lys, at fyret ikke kørte, at vandværkets tryk var svindende, at telefoni, internet og tv ikke fungerede. I små fjorten døgn var varmekilden en brændeovn, lyskilden to petroleumslamper og nogle stearinlys, mad fra fryseren blev tilberedt på et spritopvarmet feltkomfur, bad var der ikke noget af, drikkevarerne var lidt hastigt aftappet vand inden vandværket helt gav op og derefter husets beholdning af vand, øl og vin. Telefoni kom plads efter et par dage, og via husets batteridrevne radio hørte vi formaninger om ikke at ringe til el-selskabet, men i stedet gå ind på selskabets hjemmeside – en opfordring med ringe effekt, idet computer og internet jo netop behøver strøm.
MEN DET VÆRSTE – Når der ikke er vand, kan der ikke skylles ud. Alternativet er ikke rart. Hvad skal vi skylle med i dag – en Margaux fra 1992 eller den fine Chablis?  En mulighed var en spadseretur til åen efter en spand vand. Heldigvis var der et par svømmebassiner i Varpelev, hvor alle landsbyens beboere hurtigt organiserede spandekæder efter vand til lokummet.
I 1999 var det ”kun” strømmen, der gik. Det skyldtes hovedsageligt nedfaldne luftledninger, og de kunne repareres på et par uger. Anderledes er det, når en vejstrækning bortskylles, og de spildevandsledninger, vandledninger, el- og fiberkabler, der er gravet ned i vejen ødelægges. Så tælles der ikke i uger, men i måneder.

I alle fælleskommunale beskyttelsesprojekter er der så mange individuelle forskelle og interesser, placeringer af ejendomme og forskelligartede risici, at det af de professionelle, der beskæftiger sig med beskyttelse mod stigende vand, betegnes som umuligt at lave millimeterretfærdige omkostningsfordelinger. Det udtrykkes ofte således: ”En betalingsmodel kan enten være kompliceret – og uretfærdig eller være simpel – og uretfærdig!”.
Styrken ved et fælleskommunalt beskyttelsesprojekt skal findes i, at omkostningerne fordeles på mange. Hvis den enkelte selv skal etablere beskyttelse på samme niveau, bliver omkostningen betydeligt større. Dertil kommer, at det i praksis er umuligt kun at beskytte en enkelt ejendom – vand respekterer ikke matrikelskel og kommunegrænser – så samarbejde og fællesskab er løsningen.