Gallerier
Grundejerforeningen Lemgaarden bringer billeder fra medlemmer og andre, der beskriver livet i foreningen. Send dit billede – meget gerne en billedserie på op til seks billeder – til redaktionen med oplysning om fotograf, optagelsesdato og motiv. Nye billeder tilføjes i bunden af galleriet.
Ved hvert bestyrelsesmøde vælger bestyrelsen et motiv, som belønnes med et gavekort til et byggemarked. Bestyrelsesmedlemmers optagelser indgår ikke i bedømmelsen.
Klik på et billede for at se billedet i stor størrelse
Bade- og bådebro kom i land på rekordtid
Lørdag den 7. september 2024 mødte 23 medlemmer op i strålende solskin og 26 graders varme og udnyttede et kortvarigt vindue på halvanden time mellem 10 og 11.30 hvor vandstanden holdt sig på 25 cm over daglig vande, lav bølgehøjde (0,5 m), og nordøstlig vind på fire meter i sekundet. Allerede kl. 11.30 var vandstand og bølgehøjde stigende, vinden drejet i øst og steget til 7 sekundmeter. Tempoet var højt. Alle brodele kom ind, blev renset for ruer og andre vækster og stuvet. Der blev ryddet op på strandgrunden, legeredskaber og redningsmateriel blev kontrolleret – og lidt i 12 kunne alle samle sig ved bordene og nyde et udvalg af grillpølser, som dagens kokke havde tilberedt, samt hjemmebagt kage. Den samlede længde af foreningens broer er ca. 57 meter, det effektive tidsforbrug var 75 minutter. Det giver 1,3 minut pr. meter bro.
Foto: Johs Johansen
Veteranbiler på Kystvejen juli 2024
Lørdag den 27. juli 2024 blev Lions årlige veteranbilløb på Stevns afholdt og ruten gik blandt ad Kystvejen, hvor der var mulighed for at iagttage og fornøje sig over gamle modeller med klassiske former og skinnende krom. Her er et lille udvalg af de omkring 50 veteraner, der deltog.
Foto: Johs Johansen.
Strandliv sommeren 2024
Lørdag den 20. juli 2024 blev en dag med strålende solskin og varmt badevand ved Strøby strand. Udover de sædvanlige badegæster, var der også besøg af heste, der trængte til et svalende bad. I løbet af eftermiddagen havde Mia gang i telefonen og fik sat gang i grillen. Resultatet blev omkring tyve glade sommergæster, der tog aftensmaden med på stranden, hvor de grillede og hyggede sig indtil solnedgang.
Foto: Else Beth Trautner, Johs Johansen og ukendt.
Badebroen
Broudsætninger – Foto: Johs Johansen og Ulla Thornberg
Vinter
Vinterbilleder – Foto: Johs Johansen
Hjertestarter og redningskrans 2019
Sammen med nabogrundejerforeningen Strandager gik vi os til en hjertestarter i Hjerteforeningens indsamling den 28. april 2019. Hjertestarteren blev opsat den 26. juni 2019. Den 8. juli bad vi Tryg Fonden om en redningskrans, som blev opsat den 14. juli. Tak til såvel Hjerteforeningen som Trygfonden. Her finder du vejledning i brug af hjertestarter. – Foto: Johs Johansen
Søsætning af Sweet Sixteen 2018
Jeppe, Johnny og William søsætter Sweet Sixteen den 24. juni 2018 – Foto: Johs Johansen
Bøgeskoven 2015
Sommertur i Bøgeskoven 2015 – Foto: Johs Johansen
Bautavej 15 – omkring 1965
Fotoserie fra nogle af foreningens første beboere (Henrik og Kirsten Nielsen købte Bautavej 15 i november 1960) – Foto: Henrik Nielsen (m.fl.)
Loppemarked på Stranden 2002
Henrik Nielsen optog i 2002 og 2004 nogle fotos fra arrangementer på stranden – Foto: Henrik Nielsen
Citroën træf på Bautavej 2009
Johnny Hansen og Inge Merete Nielsen samlede i 2009 et antal Citroën entusiaster på Bautavej. Foto: Johs Johansen
Sankt Hans aften 2019
Afbrændingsforbuddet i 2018 førte til hele to store bål i 2019 – Foto: Johs Johansen
Søsætning af Lille Grethe 2019
Familierne på Bautavej 15 søsætter Lille Grethe 23. juni 2019 – Foto: Johs Johansen
Krydstogtskibet Seabourn Ovation på besøg i Køge 2019
Ankomst fra Helsinki 6. juli 2019 kl. 03.30 – Afgang til Ålesund 6. juli kl. 17.15 (604 passagerer – længde: 210 meter – dybgang: 6,8 meter)
Data fra MarineTraffic.com – Foto: Johs Johansen
Sommerstemning på stranden 2016
Lars, Mia, Helle og Marianne på stranden 2016 – Foto: Ulla Thornberg
(Broindtagning) og hjerte redder kursus 2019
Efter Grundejerforeningerne Lemgaarden og Strandager fik opsat en hjertestarter i foråret 2019, blev broindtagningen i 2019 efter frokosten suppleret med kursus i hjerteredning og brug af hjertestarter. Daniel fra Hjerteforeningen forestod undervisningen og 17 deltagere modtager et kursusbevis. Husk du kan finde vejledning i brug af hjertestarter under menupunktet Service – Foto: Johs Johansen
Sommerhuset på Bautavej 13 flyttede i 2002 til Strandagervej 9
Arvid og Gudrun byggede i begyndelsen af tresserne et sommerhus på Bautavej 5, som senere blev overtaget af datteren Mia. Arvid og Gudrun havde i mellemtiden købt grunden Strandagervej 9, som henlå med et fundament. I 2002 købte Arvid Johs og Ullas sommerhus på Bautavej 13. Huset blev flyttet til Strandagervej 9, hvor det dannede basis for et nyt sommerhus. På Bautavej 13 blev der bygget et helt nyt sommerhus. – Foto: Johs Johansen og Ulla Thornberg
Vandretur ved stranden i Maglebyskoven 29 marts 2009
Vandretur langs kysten på overgangen fra vinter til forår. – Foto: Johs Johansen
Oslojolle D-75
Osjolle D-75 på sejlads ved Strøby Ladeplads, Stevns klint og en udflugt til Sommen i Sverige – Foto: Johs Johansen, Morten Johansen og Ulla Thornberg
Strandliv omkring 1965
Disse billeder fra livet ved stranden er anslået til at være fra omkring 1965. Personerne på (nogle af) billederne er: Per, Pia, Mia og Henriette – Foto: Arvid og Gudrun Hansen
Strandliv 2018 – 2019
I somrene 2018 og 2019 blev stranden flittigt benyttet – Foto: Johs Johansen
Strandliv 2012 – der serveres biksemad på stranden
Dagen for inden havde samme selskab grillet og spist røde bøffer på stranden, nu var det tid til at nyde resterne – Foto: Johs Johansen
Børnefødselsdag 2020
Hoppeborg på Kystvejen 194 i anledning af, at Rosa fylder 3 år april 2020 – Foto: Johs Johansen
Drageopsætning på højen maj 2020
Kenneth, Lisbeth, Johan og Esther fra Bautavej 15 sætter drage op fra bronzealderhøjen på Bautavej den 16. maj 2020. I midten af tresserne samlede Bennike fra Bautavej 14 vejens børn til den samme aktivitet – Foto: Johs Johansen
Søsætning af tømmerflåde 2020
Den 25. juli 2020 blev grundejerforeningens tømmerflåde søsat. Tømmerflåden er blevet til med støtte fra regeringens puljemidler til børn og og unges sommeraktiviteter i anledning af Corona krisen. Grundejerforeningen Lemgaarden siger tak til Stevns kommune for bevillingen. Jens, Johnny, Johs, Sten og Svend har bidraget til konstruktionen. Allerede en time efter søsætningen benyttede de første børn tømmerflåden. – Foto: Johs Johansen og Inge Merete Nielsen
Badeliv på tømmerflåden 2020
Selvom søndagen efter søsætningen var regnfuld var der masser af liv på tømmerflåden dagen igennem. Nedenfor følger nogle fotos af Sten og barnebarnet Chierra, der benyttede det gode aftenvejr til en badetur og udspring fra tømmerflåden. – Foto: Johs Johansen
Strandevent med padling, beredskab og knob 2020
Stevns kommune bad i august 2020 Grundejerforeningen Lemgaarden om at lave et arrangement for børn og unge med temaet sikkerhed og vand. 16 børn og unge mødte op på strandgrunden den 15. august, hvor Christian Weber gav introduktion til stand up padling, Stevns beredskab fortalte om brand og redning og Johs Johansen underviste i knob og stik. Her kan du finde en beskrivelse af nogle vigtige knob og stik. Det hele sluttede med grillpølser og sodavand. Såvel deltagere som aktører var meget tilfredse med arrangementet. – Foto: Johs Johansen og Ulla Thornberg
Kortvarig is-vinter i februar 2021
Efter næsten en uges kuling (15 meter i sekundet) fra øst og temperaturer ned til ti grader under frysepunktet i begyndelsen af februar løjede vinden og isen lagde sig langs kysten, nogle steder i op til en 2000 meter bred bræmme i dagene 10. til 14. februar for derefter at forsvinde igen, da vinden ikke længere pressede isen mod kysten. Tæt ved kysten var isen farbar og i skinnende sol og vindstille var der mange besøg på stranden. Her det Lucy og Morten samt noget der ligner en isbjørn – Foto: Johs Johansen
Hop i havet august 2021
Danmarks Naturfredningsforenings Stevns afdeling arrangerede søndag 22. august en event på strandgrunden, hvor så mange som muligt blev opfordret til at hoppe i havet. Arrangementet var en del af en landsdækkende indsats, der skal gøre opmærksom på, at vi skal beskytte havet og havets planter og dyr. Særligt aktuelt var arrangementet her ved Køge Bugt, hvor et flertal i Folketinget har sagt ja til, at der kan dumpes 2.3 mio. kubikmeter slam forurenet med kviksølv, tungmetaller og næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Det sorte blævrede slam kommer fra byggeriet af Lynetteholmen i København og eksperterne forventer, at en del ender på sandstrandene. – Foto: Johs Johansen
Broindtagning og strandoprydning 2021
Den 11. september var der broindtagning og strandoprydning. Det var sidste gang med de gamle tunge broben. I 2022 udskiftes brobenene med ben af søvandsbestandigt aluminium, hvilket vil reducere vægten til en fjerdedel. Både vægtreduktionen og en anderledes udformning vil øge sikkerheden ved broarbejdet markant. Der blev arbejdet hurtigt og effektivt og allerede klokken 11.40 kunne alle sætte sig til bords med en velfortjent grillpølse. – Foto: Inger Merete Nielsen
Kystens Parlament 2021
Tre repræsentanter fra Stevns, Mogens Haugaard (Nyt Stevns), Sejer Folke (Enhedslisten) og Johs Chr Johansen (Grundejerforeningen Lemgaarden/Fritidshusejernes Landsforening) deltog den den 17. september i Kystens Parlament, hvor der blev sat fokus på problemstillinger ved de danske kyster. Et flertal i Folketinget har sagt ja til, at der kan dumpes 2.3 mio. kubikmeter slam forurenet med kviksølv, tungmetaller og næringsstoffer som kvælstof og fosfor i Køge Bugt. Det sorte blævrede slam kommer fra byggeriet af Lynetteholmen i København. Det har konsekvenser for badestrande, fiskeri, turisme, Verdensarv Stevns og et Natura 2000 område. Repræsentanterne fik afleveret et klart budskab til miljøminister Lea Wermelin – Nej Tak! – Foto: Johs Johansen, Mogens Haugaard og Sejer Folke.
Udsætning af badebro med nye lette ben i 2022
I 2022 kom broen ud ud med nye lette ben (ca. 30 kg) i søvandsbestandigt aluminium. De tidligere ben vejede ca. 100 kg.
Nordea fonden bevilgede i marts en støtte på 25.000 kr. til udskiftning af benene. Støtten var sammen med ekstra kontingentet i foreningsåret 2021-2022 det, der skulle til, så foreningens badebro nu både er sikrere og lettere at sætte ud og tage ind.
Jens Jensen fra Strøby Maskinværksted, der har fremstillet benene, ydede sagkyndig vejledning og god håndværksmæssig bistand.
Tak for det.
I dagens anledning var der flag ved indgangen til strandgrunden og signalflag over top. Alle signalflag har en bogstav betydning. Normalt er det ikke til at skrive ord med, men for sjov sker det. I mellemrummet mellem Dannebrogs flagene danner signalflagene ordene TAK NORDEA.
Brodsætningen var som vanligt hyggelig og effektiv, og blev vanen tro afsluttet med grillpølser, kartoffelsalat og hjemmerørt sennep.
Foto. Johs Johansen
Udsætning af badebro 29. april 2023
Vejr: Solrigt, Vind: Nord 1 m/s, Temperatur: 11 grader, Vandstand: Normal, Bølger: Ingen, Strøm: Nordgående. Perfekt vejr til en arbejdsdag på stranden. På et par timer kom badebroen ud og strandgrunden gjort sommerklar. Derefter nød mandskabet en velfortjent frokost.
Foto. Johs Johansen
Grøn bræmme driver langs kysten 20. august 2023
Søndag den 20. august 2023 drev en bræmme af andemad fra Tryggevælde å fra udløbet på Odden mod øst langs kysten. Billederne viser passagen ved Lemgaarden. Andemad ‘Lemna’ er slægt af den enkimbladede andemad-familie (Lem’naceae), urter hvis stængel og blade er vokset sammen til et fladt løv der flyder på vandet. Gror i næringsrigt ferskvand overalt i Danmark. Det grønne lag lukker lys og varme ude fra vandet, men giver samtidig skjul for en masse snegle og krebsdyr. Det er dette småkræ, ænder og andre fugle er interesserede i, når de snadrer i andemaden. Andemad kan bruges til proteinfoder, energi eller gødning.
Andemaden dannes i Tryggevælde å. I dagene op til den 20. august var der højvande i Køge bugt, så er højvandslukket (slusen) ved å-udløbet lukket. Når vandstanden falder, åbner højvandslukket og andemaden driver med vandet ud fra åen.
Foto: Johs Johansen
Andemad har inspireret den den danske digter Hostrup
Venner, hvor er vort fædreland dog kønt,
hæderligt det mod alderdommen kæmper,
alting endnu er sommerligt og grønt,
skønt man påstår, vi skriver september,
og alt det grønne gør mig glad,
når kun jeg undta’r andemad.
J.C. Hostrup, 1884, En vise om andemad, Nr. 528 i Højskolesangbogens 19. udgave
Sankt Hans aften 2024
Efter en grålig lørdag og søndag formiddag kom solen frem og skabte vilkårene for en fin Sankt Hans aften. Det udnyttede nogle til at tage aftensmaden med på stranden. Senere blev bålet tændt og brændte fint til tonerne af midsommervisen indtil solen var gået ned.
Foto: Johs Johansen