Forebyggelse af indbrud og anden kriminalitet

Midt- og Vestsjællands politi
Den lokale nærbetjent på Stevns har kontortid på Rådhuset i Store Heddinge hver torsdag kl. 15-17.
Telefon: Politiets Servicecenter: 114

Operation Mærkning
Benyt Operation Mærkning, så indbrudstyve gøres opmærksomme på, at genstande på stedet er mærket og derfor svære at afsætte. Ligesom politiet under ransagninger hos mistænkte kan spore fundne genstande til deres oprindelsessted.

Nabohjælp
Indfør Nabohjælp enten i ”analog form”, hvor naboerne indbyrdes laver mundtlige aftaler om at holde øje med hinandens ejendomme og generelt skærpe opmærksomheden mod mistænkelig adfærd i nærområdet. Eller i ”digital form”, hvor alle grundejerne i et givent område tilmelder sig Nabohjælp og bruger den tilhørende gratis App.

Mit digitale Selvforsvar
Hent denne App fra Forbrugerrådet Tænk, den hjælper dig med at være sikker, når du er online, og holder dig opdateret på digitale trusler.

Giv et praj
App med mulighed for at varsle kommunen om vejskader, væltede træer og lignende – se under Forsyning og renovation.