Beskyttelse mod vandet – projektoverblik

Strategi for beskyttelse
Strøby Egede i dag normal vandstand – kote 0
Strøby Egede ved højvande som 1872 – kote 2,8
Helhedsplan for beskyttelsesprojektet

[December 2022] Stevns kommunalbestyrelse har vedtaget et oplæg til strategi for beskyttelse af Strøby Egede og Strøby Ladeplads mod kysterosion og havvandsstigninger. Strategien omfatter også Odden og Tryggevælde Å. I Danmark reguleres disse forhold af Lov om kystbeskyttelse. Suppleret med andre love dækker denne lovgivning al beskyttelse mod oversvømmelse og erosion, hvad enten det skyldes havet, et vandløb eller lignende.

Med virkning fra den 1. februar 2018 blev Kystbeskyttelsesloven ændret. Baggrunden for lovændringen var en erkendelse af, at klimaændringer har medført en øget kysterosion, hvilket gennem årene også har medført et stigende pres for at få lettere adgang til gennemføre kystsikringsprojekter. Hensigten med lovændringen er bl.a. at give grundejere bedre mulighed for at kystbeskytte deres ejendomme, og at give de enkelte grundejere højere grad af frihed til at vælge, hvordan de vil beskytte deres ejendom, hvis der teknisk er flere muligheder og hvor dette ikke skader andre. Desuden var det hensigten at forenkle tilladelsesproceduren.
Med lovændringen flyttede man retten til at give tilladelse til udførelse af kystbeskyttelse fra Kystdirektoratet til kommunerne, så der ikke længere skal søges tilladelse fra både kommunen og Kystdirektoratet. I sager hvor staten er bygherre for projektet er det dog stadig Kystdirektoratet, der træffer afgørelse. Der blev indført en forenklet procedure for myndighedernes behandling af sager om kystbeskyttelse. En række dispensationer og tilladelser efter anden lovgivning erstattes nu af kystbeskyttelsestilladelsen, så der kun skal søges én samlet tilladelse. Desuden ændrede man reglerne om håndhævelse af påbud for at effektivisere håndhævelsesmulighederne. Endelig begrænsede man ved lovændringen adgangen til at klage over visse afgørelser efter kystbeskyttelsesloven til retlige, men ikke skønsmæssige, spørgsmål.
Fra notat udarbejdet af advokat (H) Michael Nathan, CPH Lex, for Fritidshusejernes Landsforening i september 2020.

Strategien for beskyttelsesprojektet er et resultat af drøftelser med såvel de berørte i området – via beboermøder, seminarer og en følgegruppe med repræsentanter fra grundejerforeninger – som rådgivning fra eksterne konsulenter og indhentning af know-how fra eksterne kilder, f.eks. Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut – og ikke mindst kommunens egne medarbejdere.
I Danmark varetages og betales kystsikring og beskyttelse mod vand fra hav og vandløb af de lodsejere (grundejere), der trues af vandet, og dermed drager nytte af beskyttelsesforanstaltningerne. Historien viser, at individuelle tiltag og foranstaltninger ofte har ringe virkning, i nogle tilfælde kan sådanne anlæg forårsage mere skade end gavn og ofte flyttes trusler og skader til naboejendommene.
Strategien repræsenterer et brud med denne tilgang og skitserer en samlet fælles beskyttelse, der udmøntes i gennemtænkte og vidensbaserede løsninger, der iværksættes konkret og målrettet forhold til de problemer, der skal løses. Strategien er baseret på et helhedssyn, der ser udfordringerne fra vandet som et hele – hvad enten vandet kommer udefra (havet), indefra (åen), ovenfra (regnen) eller nedefra (stigende grundvand).

En sådan strategi er ikke et uforanderligt regelsæt mejslet i sten. Det er en overordnet ramme, der beskriver formål, muligheder og virkemidler i hovedtræk. Strategien er i høring indtil den 1. februar 2023. Herefter forventes kommunalbestyrelsen at godkende en endelig strategi.
Næste trin er etablering af et fælles kyst-, pumpe- og digelag, der repræsenterer de lodsejere, der drager nytte af og betaler til beskyttelsen, samtidig igangsætter kommunen en kapitel 1a sag i.h.t. kystbeskyttelsesloven, der siger: ” Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved en kyst skal udføres anlæg eller træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet (kystbeskyttelsesforanstaltninger)”. Et sådant projekt kaldes et kommunalt fællesprojekt.

Når den beslutning er på plads, så kommer der forundersøgelser, skitseprojekter og konkrete løsninger for enkelte lokaliteter. Undervejs må der også forventes ændringer og tilføjelser i forhold til strategien. Det sker i samarbejde med kyst-, pumpe- og digelaget, der også sammen med kommunen planlægger en model for lodsejernes betaling af beskyttelsen, samt søger penge til projektet fra eksterne fonde og statens pulje til klimatilpasning.

Det hele resulterer i konkrete planer i en løbende dialog med de berørte lodsejere, og efter de nødvendige tilladelser er givet, kan der indhentes tilbud på opgaveløsningen og vælges leverandører, så diger, kystfodring, kystsikring, højvandsmure, vandafledning, pumpesystemer m.v. kan etableres og sættes i drift – hvilket forventes at kunne ske i løbet af 2025 – 2027.