Beskyttelse mod vandet – nyheder og kommentarer

Et års dag for stormflod – det kommer til at ske igen
[20. oktober 2024] I disse dage er det et år siden, at en af de værste stormfloder siden den store stormflod i 1872 ramte Strøby Strand området. Stormflodsdøgnet blev dækket af lemgaarden.dk i en større artikel – Stormfloden oktober 2023 – Strøby Strand. I anledning af et års dagen gør klimaforsker Martin Olesen, Nationalt Center for Klimaforskning under DMI, status i et interview med Dagbladet den 20. oktober 2024

Han forklarer, at vandstandsstigningen som følge af afsmeltningen af isen i Grønland og i Antarktis vil påvirke effekten af stormfloder i Køge Bugt og Faxe Bugt. Om 20 – 30 år vil middelvandstanden stige med op til 28 cm i de to områder. – Helt lavpraktisk betyder det, at hvis man ikke foretager sig nogen tilpasning frem mod midten og slutningen af århundredet, så vil man blive udsat for rigtig mange stormfloder i de områder. Der er altså stor forskel på, om en 20-års hændelse kommer hver 20 år eller op mod to gange om året, og det samme gør sig gældende for 100-års hændelser, som måske kan komme adskillige gange på et årti i slutningen af århundredet -, siger Martin Olesen til Dagbladet.

–  Selv hvis de nuværende klimapolitikker øges, og Parisaftalens mål overholdes, så skal vi forvente en havniveaustigning frem mod år 2100 på 30 cm ekstra. Og de sidste 30 cm på toppen af en stormflod kan gøre stor skade. Hvis vi fjerner de 30 cm fra stormfloden i oktober 2023 eller fra stormfloden under Bodil i 2013, så ville problemerne have været langt mindre -, påpeger Martin Olesen i artiklen Vi får flere Bodil stormfloder i fremtiden på dmi.dk.

20-års hændelser en gang årligt
Hvis den globale opvarmning fortsætter i middelstort omfang, vurderer DMI, at en 20-års hændelse i vil indtræffe omkring hvert andet år i midten af dette århundrede i Køge Bugt, og at hyppigheden vil stige til en gang årligt fra omkring 2070. I Faxe Bugt kan 20-års hændelser en gang årligt forventes at indtræffe allerede fra midten af århundredet. Ved århundredets slutning må det forventes, at 100-års hændelser kan indtræffe flere gange på et årti.

Martin Olesen gør opmærksom på, at mange kan blive dobbelt ramt. Når vandet i havet står højt, kan åer og vandløb ikke komme af med det regnvand, der flyder til vandløbene. Så stiger vandet og oversvømmer de lavtliggende områder og ejendomme.

Kystsikring påvirker ejendomspriser
[19. oktober 2024] – Mine købere har fokus på klimaforandringer og stigende vandstand -, siger Michael Mønster fra Et Nyt Hjem, da lemgaarden.dk  beder den lokale ejendomsmægler give sin vurdering af den projektbeskrivelse, Stevns kommune har fremsendt i forbindelse med ansøgningen om tilskud fra staten til kystbeskyttelse ved Strøby Strand.
– En genetablering af stranden fra 1954 vil både forbedre livskvaliteten for de nuværende ejere og tiltrække købere, og nye ejere vil kunne sove trygt, hvis deres ejendom er beskyttet mod erosion og oversvømmelse -, vurderer Michael Mønster, der påpeger, at også sælgere vil nyde godt af  kystbeskyttelsen. – Sikkerhed mod skader og rekreativ strand fører til højere pris -, siger Michael Mønster, der forventer, at ejernes investeringer i kystbeskyttelse potentielt kan tjene sig hjem.

Området som helhed
– Det skitserede projekt vil kunne øge ejendomspriserne, fordi et forbedret kystmiljø og beskyttelse mod klimaudfordringer vil gøre Strøby Strand området mere attraktivt -, slutter Michael Mønster.

En lille sejr om retten til sandet i Køge Bugt
[18. oktober 2024] I 2020 søgte NCC om tilladelse til råstofindvinding – sandsugning – i området Juels Grund i Køge Bugt. Det fremgik af ansøgningen, at NCC ønskede tilladelse til indvinding af 4,5 mio. m3 over 10 år, og om ”at der ikke må indvindes materialer til anvendelse til opfyldninger, herunder til kystfodring og etablering af strande i området”.
Det gav anledning til en række indsigelser fra de berørte kommuner, Køge og Stevns, fra flere grundejerforeninger, fra Fritidshusejernes Landsforening, fra Danmarks Naturfredningsforening og flere andre.
Indsigelserne har ført til, at NCC har indskrænket indvindingsområdet af hensyn til beskyttede naturområder, har reduceret mængden til 3,4 mio. m3, samt accepteret at 10 % af den årlige indvindingsmængde (50.000 m3) kan bruges til kystsikring lokalt i den sydlige del af Køge Bugt på strækningen mellem Køge Søndre Strand og Bøgeskov Havn. I forbindelse med drøftelserne om brug af sandfodring til kystsikring af Strøby strand har Stevns kommunes rådgivere anslået behovet for sand til 8 % af den mængde, der er til rådighed på Juels Grund.
Miljøstyrelsen har på denne baggrund med henvisning til råstofloven givet tilladelse til indvindingen. Miljøstyrelsens afgørelse, ansøgningen, høringssvarene og øvrige dokumenter i sagen kan ses under menupunktet Dokumenter i mappen Kystsikring i Strøby området/Råstofindvinding Juels Grund.

Kystsikring – Stevns søger om statsstøtte
[16. oktober 2024] Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. september at ansøge om bidrag fra kystpuljen til kystsikring på strækningen fra Odden (Prambroen) til Magleby skov. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse og et skøn over omkostningerne. I begyndelsen af 2025 foreligger der svar om der opnås støtte, og så skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om det videre forløb. I det forudgående arbejde om beskyttelse mod vandet, har også området langs Tryggevælde Å og Odden været drøftet. Dette område indgår ikke i ansøgningen til Kystpuljen, der kun giver støtte til kystbeskyttelsesprojekter.
Alle dokumenter vedrørende beslutningen, ansøgning, projektbeskrivelse m.m. kan ses i dokumentarkivet i mappen Beskyttelse mod vandet – ansøgning Kystpuljen.
Køge kommune har opnået støtte på 56 mio. kroner til Køge Dige projektet fra Kystpuljen i 2023 og 2024.
Endelig beslutning forventes truffet af kommunalbestyrelsen i juni 2025 og projektet forventes færdigt i 2027.

Projektet genetablerer 1954 stranden
Den berørte strækning er 7500 meter lang og er opdelt i to. Den 6000 meter lange strækning Odden – Uglemosevej, der beskyttes mod erosion, og en 1500 meter strækning fra Uglemosevej til Jernets østlige ende, der beskyttes mod oversvømmelse.
Det fremgår af projektbeskrivelsen, at området påvirkes af bølger, der hovedsageligt kommer fra øst, hvilket bevirker en transport af sediment langs kystens revler. Denne transport bevirker et materialetab på ca. 2500 kubikmeter årligt. Det fremgår ligeledes, at den eksisterende kystbeskyttelse er i dårlig stand – og ikke sammenhængende og forskriftsmæssigt opbygget.

Projektbeskrivelsen beskriver en naturbaseret løsning, hvor de mange sten, der allerede findes langs kysten som beskyttelse og høfder, omdannes til en sammenhængende ensartet skråningsbeskyttelse fra Odden til Uglemosevej. Skråningsbeskyttelsen dækkes af sand, og det hedder videre i projektbeskrivelsen. ”Der sandfodres langs hele delstrækningen, så alle de nuværende høfder vil blive dækket af sand. Der opfordres dog til, at ejerne af disse høfder fjerner dem frivilligt for at forbedre virkningsgraden af sandfodringen. Herved etableres en sandstrand i området, som vil skabe rekreativ værdi for Strøby Egede, samtidig med at den beskytter huse og infrastruktur. Kysten forventes dermed at retableres, så den kommer til at se ud, som den gjorde omkring 1954”

På den østlige del fra Uglemosevej til skoven etableres diger – en strandvold mod kysten, der beskytter mod havet og mindre diger og grøfter bag ved bebyggelsen, så regnvandet fra markerne kan ledes udenom bebyggelsen. Endvidere planlægges et højvandslukke i Garderhøj havnen.

Beskyttelsen designes til 2,80 m over daglig vande (DVR 90), som er det samme sikringsniveau som resten af Køge bugt og som svarer til 1872 stormfloden. Projektet har en forventet levetid på 50 år.

Prisen
Den samlede omkostning anslås til 80 mio. kr. (64 mio. før moms) svarende til 10.000 kr. pr. meter kyststrækning. For den dyreste del af strækningen, Odden – Uglemosevej, er prisen 11.250 kr. pr. meter kyst eller ca. 280.000 kr. pr. 25 meter kyst.
Strækningen Uglemosevej – Magleby skov anslås at koste ca. 5.000 kr. pr. meter eller 125.000 pr. 25 meter kyst. (25 meter kyst svarer til bredden af en typisk mindre strandmatrikel).

På et dialogmøde med repræsentanter for lodsejere og grundejerforeninger den 17. juni gennemgik COWIs repræsentant mulige individuelle private og fælles kommunale løsninger på den erosionsberørte strækning som vist på nedenstående planche.

Den skitserede løsning for strækningen Odden til Uglemosevej svarer stort set til alternativ C i COWIs oversigt over løsninger.
Skitseforslaget indeholder i vid udstrækning de samme anbefalinger og løsningsforslag, som Niras i 2020 anbefalede Stevns kommune at gennemføre. Niras Kysthelhedsplan for Strøby Egede – Strøby Ladeplads kan ses i dokumentarkivet under Beskyttelse mod vandet – Søg selv og arkiv.

Hvem skal betale hvad – det kommer senere
Projektbeskrivelsen indeholder ikke en fordelingsnøgle for udgifterne. Den skal laves af kommunalbestyrelsen på et senere tidspunkt. Der indgår mange elementer i en fordelingsnøgle. Hvorledes skal fordelingen være mellem meget udsatte og mindre udsatte lodsejere? Mellem bebyggede og ubebyggede arealer? Mellem arealer ejet af en enkelt lodsejer og fællesarealer ejet af en grundejerforening? Mellem lodsejere der får konkret beskyttelse af deres ejendom (direkte nytteværdi) og lodsejere, der opnår sikring af infrastruktur og bedre strandforhold (indirekte nytteværdi)? Og hvor mange lodsejere skal overhovedet bidrage?
Dertil kommer, at ca. 30 pct. af arealerne er kommunale, og at de forskellige forsyningsselskaber har installationer i kystvejen og kystgrundene. Det er endnu ikke afklaret, hvorledes disse aktører skal bidrage.
Der er mange interesser og megen kompliceret jura i spil, og det skal også afklares om der gives statsstøtte. Kommunalbestyrelsen forventer at drøfte og træffe beslutning om bidragsfordelingen i løbet af foråret 2025.

Omkostningen set fra en lodsejers synspunkt
Det ligger fast, at statsstøtte og at kommunal lånegaranti ikke kan opnås til private kystsikringsprojekter, men forudsætter et fælles kommunalt projekt. Ved kommunale fællesprojekter opkræves bidraget sammen med ejendomsskat, renovationsafgift m.m. og kommunen har fortrinsret og udpantningsret i ejendommen. Der etableres et (eller flere) kystsikringslag bestående af alle berørte lodsejere. Pantet står ikke i vejen for låneoptagelse, så lodsejeren kan eller en køber kan belåne ejendommen på almindelig vis. Det er kystsikringslaget, der står for selve driften og vedligeholdelsen af kystsikringsprojektet. Medlemskab af kystsikringslaget tinglyses på ejendommen. Bidraget fastsættes for hver enkelt ejendom en gang årligt med udgangspunkt i den fordelingsnøgle, der udarbejdes ved beslutningen om igangsætningen af projektet.

Beslutning i 2025 – færdig kystsikring i 2027
Stevns kommune har bedt COWI arbejde videre med skitseforslaget og præsentere et detaljeret dispositionsforslag for den fælles kystbeskyttelse ved udgangen af 2024. Dette sendes til udtalelse i Kystdirektoratet i februar 2025 med henblik, at Stevns kommune i juni 2025 kan træffe endelig beslutning om at gennemføre projektet med forventet færdiggørelse ved udgangen af 2027.

Arbejdsgrupper om kystsikring i gang
[20. maj  2024] På borgermødet om kystsikring den 19. marts 2024, hvor ca. 500 interesserede deltog, oplyste Stevns kommunes repræsentanter, at der ville blive  nedsat fem arbejdsgrupper og et dialogforum, der i maj og juni skal drøfte planerne for kystbeskyttelse, bidragsfordelingen og organisationen for et kommende kystbeskyttelseslag. Deltagerne til arbejdsgrupperne er nu udpeget, og arbejdet er så småt gået i gang. Arbejdet skal munde ud i et samlet notat med arbejdsgruppernes overvejelser og anbefalinger til den videre politiske proces. Proces modellen er vist på billedet til venstre. Klik på billedet for stor udgave.
Stevns kommune og Strøby området er ikke det eneste sted langs Køge Bugt, hvor denne type af processer finder sted. I en artikel i Jyllands-Posten den 29. januar 2024 “Vildt vejr udløser blæst om store klimaprojekter”, kommenterer seniorrådgiver Marianne Skov fra Rambøll processerne således: “Man er 100 pct. sikkert ikke enige. Man kæmper om alt, fra hvor sikringen skal placeres, til hvilken type kystsikring og højde man skal vælge – og ikke mindst hvem der skal betale hvad”.

Arbejdsgrundlaget og deltagerlisten for de fem arbejdsgrupper er samlet i et dokument, der kan ses i dokumentarkivet på siden Beskyttelse mod vandet – søg selv og arkiv . På siden finder du også grafiske fremstillinger af forskellige kystsikringstyper. I dokumentarkivet finder du udover dokumentet om arbejdsgrupperne også præsentationerne fra borgermødet den 19. marts. Se i mappen >Stevns – Beskyttelse mod vandet – nyhedsbreve, mødenotater og præsentationer i datoorden<

Borgermøde om kystsikring – se tv optagelserne
[30. marts  2024]  500 deltog i borgermøde om kystsikring den 19. marts 2024. Stevns kommunes borgmester, Henning Urban Dam, indledte mødet og blev efterfulgt af Klima- og kystsikringsmedarbejder Bent Hummelmose, Stevns kommune, Kystteknisk chef Per Sørensen, Kystdirektoratet og Advokat Søren Hilbert, Schjødt Advokatpartnerselskab, der i detaljer gennemgik forskellige aspekter af kystsikringsprojektet og besvarede spørgsmål fra deltagerne. Du finder præsentationer fra borgermødet i dokumentarkivet på siden Beskyttelse mod vandet – søg selv og arkiv. Se i mappen >Stevns – Beskyttelse mod vandet – nyhedsbreve, mødenotater og præsentationer i datoorden<.
Hele borgermødet blev optaget og de seks tv optagelser:

• Indledning: Behov for fælles kystbeskyttelse
• Klimaforandringernes konsekvenser i Stevns
• Bidragsfordeling og finansiering af kystbeskyttelse
• Metoder til kystbeskyttelse
• Den videre proces for kystbeskyttelse
• Afslutning på mødet

kan ses på på Stevns kommunes hjemmeside her: TV optagelser fra borgermøde om kystbeskyttelse 19. marts 2024. 

Nye statsmillioner til stormflodssikring i Køge
[22. december 2023] Der vankede en tidlig julegave til Køge kommune, der har modtaget knap 28 mio. kr. fra den statslige kystpulje for 2023. Dermed er den statslige støtte til projektet Køge dige oppe på lidt over 50 mio. kr. Projektet forventes samlet at koste 150 mio. kr. Byggeriet af Køge Dige forventes sat i gang i løbet af 2025, og påregnes at stå færdigt ved udgangen af 2026.

Udover Køge, har Hedensted, Nyborg, Esbjerg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Norddjurs og Tønder fået støtte fra puljen.
– Kystpuljen løser ikke hele udfordringen med oversvømmelser og erosion og dermed beskyttelsen af vores værdier langs kysterne, men den er et godt bidrag. Samtidig med puljen følger en vejledning til kommunerne og digelag i, hvordan kystbeskyttelsen bedst kan udformes i forhold til lokale udfordringer, så vi opnår den bedste tilpasning til fremtidens klimaforandringer -, fremgår det fra miljøminister Magnus Heunicke i en pressemeddelelse om støtte fra Kystpuljen.
Klik her for at læse mere om Køge Dige

Klimaforandringer fører til øgede skader fra stormflod
[6. december 2023] Det Økonomiske Råd (vismændene) peger i sin seneste rapport, Økonomi & Miljø 2023 – kapitel II Klimatilpasning i kystzonen, på klimaforandringerne, som vismændene vurderer vil føre til  øgede stormflodsskader i fremtiden. Beregninger i rapporten viser, at i IPCC’s* scenarie med en global temperaturstigning på 2,7 grader bliver skaderne fra stormflod markant forøget.
Miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen udtaler: “Klimaforandringerne vil føre til hyppigere og alvorligere skader fra stormflod. Hvis man som tankeeksperiment forestiller sig, at klimaet i dag er som om 100 år, vil det femdoble skaderne fra
stormflod.”

Klik på billederne for at læse artiklerne

Internationale undersøgelser finder, at klimatilpasning kan reducere de forventede skadesomkostninger ved stormflod og oversvømmelse betragteligt. Det er derfor afgørende, at borgere og virksomheder har incitamenter til at foretage passende klimatilpasninger, herunder ikke at lokalisere sig i områder med risiko for stormflod. Der er imidlertid bygget mere i områder med risiko for stormflod end i områder uden risiko herfor.
En medvirkende årsag til dette er formentlig, at stormflodsordningen i dag ikke mindsker tilskyndelsen til lokalisering i områder med høj risiko for fremtidig oversvømmelse. Det skyldes, at alle ejendomsejere betaler den samme forsikringspræmie uafhængigt af risikoen for oversvømmelse. Dermed gives der indirekte tilskud til ejendomsejere i risikoområder, som betales af ejendomsejere i områder uden risiko for oversvømmelse.
Miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen udtaler: “De fremtidige skader ved stormflod vil kunne mindskes ved at gøre præmierne i stormflodsordningen risikobaserede. Herved vil præmierne i risikoområder stige. Det vil kunne mindske bosætning i
risikoområder. Den konkrete udformning bør dog undersøges grundigt i et ekspertudvalg.”

Læs mere
Vismændenes rapport om Klimatilpasning i kystzonen findes under Beskyttelse mod vandet – søg selv og arkiv. Der kan også klikkes her.
*IPCC – FN’s klimapanel hedder på engelsk IPCC, som står for Intergovernmental Panel on Climate Change. Det blev oprettet i 1988 som opfølgning på Brundtlandrapporten “Vores fælles fremtid” .  IPCC usgiver årlige rapporter med status på klimaændringerne samt om andre klimaspørgsmål. Der er et link til IPCC og rapporterne under Beskyttelse mod vandet – søg selv og arkiv.

Stormfloden 20. – 21. oktober 2023
”I løbet af formiddagen øger vindstyrken, vandet stiger og slår mod kysten, en badebro begynder at kollapse og kommunen iværksætter ralfodring ud for Ved Lunden. Over middag ses begyndende læside erosion på strandgrundene ved Lendrumgård og Stolpegården, et slæbested øst for Brinkholmvej giver Østersøen fri adgang til at skylle op over Kystvejen, og strandarealet vest for Bådklubben Ege oversvømmes”.

Ovenstående er et citat fra beretningen Stormfloden oktober 2023 – Strøby strand. Billedet til venstre er et et skærmplot fra DMI, der viser bølgehøjder i Østersøen natten mellem den 20.  og 21. oktober. Klik på på billedet for at læse beretningen i ord og billeder om hvad der hændte, hvilke skader stormfloden forårsagede, data om omkostningerne og om de vejrforhold, der forårsagede en hændelse i 100 års klassen.

Tidsplan for kystsikringsprojekt
[29. september 2023] Stevns kommunes kystmedarbejder har udsendt nyhedsbrev med tidsplan for kystsikringsprojektet. Nyhedsbrevet kan læses under menupunktet Beskyttelse mod vandet – søg selv og arkiv. Klik på billedet til venstre for at se en større udgave af tidsplanen. Efter nytår vil der blive afholdt beboermøde med orienering om projektet, og som det kan ses på tidsplanen, vil der i hele forløbet være et dialogforum med bl.a. repræsentanter for grundejerforeningerne, hvor der arbejdes med projektets detaljer.
Betalingen for projektet og fordelingen af denne på lodsejerne interesserer mange. Som det fremgår af tidsplanen tages der fat på denne del som det første i 2024. Allerede nu indhentes eksempler på praksis fra andre projekter, juraen granskes og det analyseres i hvilket omfang forskellige lodsejere drager nytte af kystsikringen.

Igangsættelse af kystsikringsprojekt vedtaget
[22. september 2023] En enig kommunalbestyrelse vedtog igangsættelse af processen med kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelseslovens § 1 a på kommunalbestyrelsens møde den 21. september 2023. Vedtagelsen indebærer ifølge referatet fra mødet følgende proces:

• Kommunalbestyrelsen godkender opstart af processen efter lovens § 1 a (ikke kapitel 1 a, men paragraf 1 a)
• Kommunalbestyrelsen anmoder Kystdirektoratet om udtalelse efter lovens § 2
• Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at fremme (eller ikke at fremme) et kommunalt fællesprojekt efter lovens § 2 a
• Projektet (med kommunen som procesmyndighed) udarbejder efter høringer, dialog og faglig bistand en ansøgning om tilladelse efter lovens § 4. Ansøgningen skal bl.a. indeholde et detaljeret myndighedsprojekt, miljøvurdering, vedtægt for digelag, vurdering af den samfundsøkonomiske gevinst og oplæg til bidragsfordeling.
• Kystmyndigheden (kommunen) skal sende ansøgningen i endnu en høring
• Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse (eller afslag) til projektet efter lovens § 3. Tilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Et flertal i kommunalbestyrelsen bestående af Socialdemokratiet, Venstre, SF og Radikale godkendte endvidere forvaltningens indstilling til strategi for projektet.
Referatet fra kommunalbestyrelsens behandling kan ses her  og video fra behandlingen kan ses her

Læs høringssvar og revideret strategiforslag
[16. august 2023] Nu foreligger høringssvarene vedrørende strategiforslaget til kystbeskyttelse ved Strøby strand. Blandt de 160 høringssvar er der en overvægt af svar, der bakker om behovet for en fælles strategi for kystbeskyttelse. Høringssvarene og den hvidbog, der samler og kommenterer høringssvarene blev behandlet sammen ændringsforslag til strategien på Plan, Miljø og Teknik udvalgets møde den 15. august. Hvis du vil læse et hurtigt overblik over høringssvar og kommentarer, så begynd med hvidbogen. Du kan finde alle dokumenter om kystbeskyttelsesprojektet i arkivet under menupunktet Beskyttelse mod vandet
Se Plan, Miljø og Teknik udvalgets referat med links til høringssvar, hvidbog og ændringer til strategiforslag her. Vælg punkt 316.

200 høringssvar om strategi for beskyttelse mod vandet
[9. februar 2023] Der er indkommet ca. 200 høringssvar vedrørende strategien for det store projekt om beskyttelse mod vandet, der skal sikre Strøby Egede og Strøby Ladeplads området mod oversvømmelse, erosion og andre skader forårsaget af vand udefra (havet), indefra (åen), ovenfra (regnen) eller nedefra (stigende grundvand) som følge af klimaforandringer. Omkring 30 af svarene er fra foreninger.
Høringssvarene behandles i kommunens forvaltning, der udarbejder en hvidbog med et systematisk overblik over høringssvarene. Det forventes, at strategiforslaget og høringssvarene behandles på møder i Plan-, Miljø-, og Teknikudvalget og kommunalbestyrelsen i løbet af april.

Tilskud på 26.6 mio. kr. sætter gang i Køges digeprojekt
[25. januar 2023] Køge dige projektet tages ud af mølposen efter pause på grund af inflationskrisen efter statstilskud på 26.6 mio. kr. Det oplyser borgmester Marie Stærke (S) til Dagbladet, og siger – Det rykker Køge dige milevidt op på listen over de projekter, vi skal prioritere -. Tidligere formand formand for Køges Teknik- og Miljøudvalg, Mette Jorsø (R), er af samme opfattelse, – Det må være som andre puljemidler, de skal sættes i værk med det samme -.
Køge Dige skal sikre det lavtliggende område i og omkring Køge med et 11 km langt dige fra Skensved å i nord til Vedskølle å i syd op til kote 2,8, så hverdagen kan fortsætte som hidtil, hvis der kommer en stormflod. Diget skal sikre, at infrastruktur som kloakker, vand og el, samt byens handelsliv, institutioner og virksomheder fortsat kan fungere og værdier for op mod fire mia. kr. i kystnære områder beskyttes.
I en kommentar siger formanden for Stevns Plan-, Miljø- og Teknikudvalg, Flemming Petersen (V) til lemgaarden.dk: – Vandet respekterer ikke kommunegrænser, beskyttelsen af Strøby Egede og Strøby Ladeplads skal ske i samme takt. Den strategi, der pt. er høring foreslår beskyttelse i samme niveau som i Køge. Tingene hænger sammen, hvis der kommer en voldsom stormflod nytter det ikke, hvis kun en del af kysten er beskyttet -.
Der kan læses mere om Køge dige her.

Puljemidler rækker ikke. Accepter vi ikke kan redde alt, siger professor til DR
[24. januar 2023] I TV Avisen og på dr.dk omtales støtten på 150 mio. kr. fra en statslig pulje til ti kystbeskyttelsesprojekter. I den anledning udtaler professor Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DTU, at der er behov for mange flere penge, hvis de danske kyster skal sikres tilfredsstillende. Karsten Arnbjerg-Nielsen efterlyser en national strategi, så de rigtige beslutninger træffes. Han mener bl.a., at der er områder, hvor der ikke bør gives tilladelse til byggeri, at der er bebyggede områder, der i fremtiden må opgives, og at det næppe kan forventes, at en kommune magter at træffe beslutning om at lade en del af kommunen forsvinde.
Artiklen på dr.dk kan læses her.

Ti projekter deler rekordstor statslig pulje på 150 mio. kroner til kystbeskyttelse
[24. januar 2023] Den statslige pulje til kystbeskyttelse har uddelt støtte til 10 ud af 17 projekter, der har søgt om at få del i puljen til kystbeskyttelsesprojekter. Det oplyser miljøministeren i en pressemeddelelse.
I nærområdet modtager Køge kommune 26 mio. kr og Dragør 37 mio. kr. til digeprojekter, der skal beskytte de to byområder mod oversvømmelse og erosion som følge af havstigninger og voldsommere storme, der hidrører fra den globale opvarmning. Puljemidlerne supplerer de midler, som betales af de lokale lodsejere.
Pressemeddelelsen fra miljøministeren kan læses her.

Indslag på TV2 Øst – beboere vil ikke betale for kystbeskyttelse
[20. januar 2023] TV2 Øst bragte den 19. januar et indslag med nogle beboere fra Strøby Egede, der ikke vil betale for kystsikringen, men at det i stedet bør være kommunen, der betaler. Formanden for Stevns kommune Plan-, Miljø- og Teknik udvalg, Flemming Petersen (V) forklarede i indslaget, at lovgivningen er således indrettet, at det er de lodsejere, der drager nytte af projektet, der skal betale.
Indslaget fra TV2 Øst oplyser ikke, at projektet på nuværende stade er et udkast til en strategi, der først skal vedtages, før selve beskyttelsesopgaven kan sendes i udbud. Der er således ikke truffet beslutninger, der præcist viser, hvem der skal betale, og hvad det skal koste. Indslaget fra TV2 Øst kan ses og læses her.

Tema om Beskyttelse mod vandet åbner på lemgaarden.dk
[28. december 2022] En omfattende dækning af projektet om beskyttelse mod vandet fra åen og havet åbnede i dag på lemgaarden.dk. I temaet får du en gennemgang af projektet i et antal fakta artikler, baggrundsstof og gennemgang af lovgivningens regler om kystbeskyttelse og oversvømmelse. Temaet rummer en artikel med de spørgsmål, som modtages af redaktionen, der efterfølgende indhenter svar på spørgsmålene fra fagfolk. For at give et historisk perspektiv på dækningen, bringer lemgaarden.dk ældre billeder (fotos, malerier, postkort og tegninger), der viser hvorledes de områder, der skal sikres, har set ud tidligere,
I løbet af januar udbygges dækningen af projektet, blandt andet med en nyhedsoversigt med nyheder af betydning for projektet.

Høringsperioden forlænges til 1. februar 2023
[6. december 2022] På et møde den den 5. december drøftede følgegruppen med repræsentanter fra grundejerforeningerne høringen om beskyttelsesprojektet. Det var en fælles vurdering, at julemåneden ikke er det bedste tidspunkt, så følgegruppen foreslog Stevns kommune, at tilrettelægge det videre forløb således at høringsperioden forlænges til 1. februar 2023. Samtidig besluttedes det at sende udkastet til strategi til alle husstande i Strøby Egede og Strøby Ladeplads området. Grundejerforeningen tilbød samtidig at udvide dækningen af projektet på foreningens hjemmeside.

Følgegruppe for beskyttelsesprojektet besøger Enø
[24. november 2022] Følgegruppen med repræsentanter fra grundejerforeningerne i Strøby Egede og Strøby Ladeplads besøgte den 22. november Enø i Næstved kommune, hvor formanden for kystbeskyttelseslauget og en repræsentant fra Næstved kommune gennemgik det omfattende kystsikringsprojekt, der er i fuld gang på Enø. Projektet på Enø rummer ligesom projektet i Strøby Egede og Strøby Ladeplads mange forskellige typer af udfordringer, der skal mødes med mange forskellige tiltag, hvor både diger, sandfodring og hård kystsikring er spil.
Der var almindelig enighed i følgegruppen om, at erfaringerne fra Enø og Næstved kommune er nyttige for det videre arbejde i Stevns kommune.

Strategi for beskyttelse mod vandet fra å og hav sendt i høring
[28. oktober 2022] Efter over et års forberedelse på beboermøder, i arbejdsgrupper, i en følgegruppe med repræsentanter fra områdets grundejerforeninger og med bistand fra eksterne rådgivere og kommunens egne rådgivere kunne Stevns kommunalbestyrelse den 27. oktober godkende en indstilling om at sende udkast til “Strategi for fælles kystbeskyttelse og kystudvikling i Strøby Egede og Strøby Ladeplads” i høring i otte uger. Udkastet til strategi kan ses her.