Forslag til nyt affaldsregulativ
– Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar om ændringsforslag til affaldsregulativ
[14. februar 2024]Der er mange, der spørger om de nye regler om affaldsafhentning. I det følgende finder du de mange spørgsmål (mange af spørgsmålene er lidt forskelligt formulerede – de er skrevet sammen til et spørgsmål) og svar på spørgsmålene. Kommunalekspert, cand. scient. pol Roger Buch har bidraget med nogle af svarene.

Har du spørgsmål, så send dem til affaldsregulativ.stevns@gmail.com, så bliver de besvaret på denne side.

Alle de dokumenter, der henvises til i spørgsmål og svar findes i dokumentarkivet, som du finder nederst på denne side. Love, bekendtgørelser m.m. kan ses via de indsatte links til Retsinformation.

Køreveje, adgangsveje, underlag, arbejdsmiljø og klimaudfordringer

Spørgsmål
Hvad er køreveje og hvad er adgangsveje?
Svar
Køreveje og adgangsveje beskrives i affaldsregulativets bilag 1 – 4., og gengives her i kort form.
Kørevejen er den vej (offentlige/kommunale vej eller private fællesvej), som renovationskøretøjet benytter til at køre frem til en ejendom. Kørevejen består af hele på tværs af rabat/fortov og kørebane fra skel til skel indtil de private ejendomme, der ligger på vejens sider.
Adgangsvejen er strækningen fra skellet ind til det sted, hvor affaldsbeholderne er opstillede. Stedet med affaldsbeholderne kaldes standpladsen.

Spørgsmål
Hvorfor er der særlige regler om forholdene på køreveje (vejbredde, vejbanens beskaffenhed, træer og anden vegetation) i affaldsregulativet?
Svar
Stevns kommune er vejmyndighed. Vejmyndigheden fastlægger de regler, der er gældende på kommunens veje (såvel kommuneveje som private fællesveje). Det kan ske i en vejvedtægt eller oplyses på anden vis. Der er ingen grund til at gentage reglerne i affaldsregulativet. Hvis reglerne i affaldsregulativet er anderledes, så opstår der et problem. Hvad skal borgeren rette sig efter. Generelt må det siges, at det er en uskik at have særregler for bestemte forhold og ligeledes en uskik at offentliggøre forskellige udgaver af samme regler forskellige steder.
I sidste ende, er det vejmyndighedens regler, der er gældende.

Spørgsmål
Hvad er reglerne for underlag (belægning) på køreveje, adgangsveje og standpladser?
Svar
Ifølge affaldsregulativets bilag 2 pkt. 2 må der være alle slags underlag på kørevejen, hvorimod adgangsvejen og standpladsen skal være belagt med fliser eller asfalt. Der må således godt være underlag af jord, græs, perlesten eller lignende på kørevejen, men ikke på adgangsvejen.

Spørgsmål
Hvorfor er der særlige krav til underlaget?
Svar
Det skyldes hensyn til skraldemanden, idet det er en hårdere belastning at flytte affaldsbeholderne hen over jord, grus, græs, perlesten eller lignende end hen over fliser eller asfalt.

Spørgsmål
Fliser og anden fast belægning hindrer nedsivning af vand, er det ikke uhensigtsmæssigt at øge de faste belægninger i en tid, hvor der falder mere regn?
Svar
Stevns kommune anfører i sin klimapolitik, at alle i kommunen skal opføre sig på en sådan måde, at risikoen for oversvømmelse m.v. reduceres, og i klimapolitikken skriver Stevns kommune, at målet er: >At integrere klimaplanens mål og tiltag i alle relevante kommunale politikker<.
Reglerne i affaldsregulativet er et eksempel på, at visioner og mål ofte blot bliver, hvad de er – visioner og mål – ikke praktisk politik i dagligdagen.

Spørgsmål
Kan hensynet til skraldemandesn ve og vel forenes med en fornuftig klimapolitik?
Svar
Det kan det godt.  Arbejdstilsynet skriver f.eks. i vejledninger om arbejdet med renovation, at der kan benyttes elektriske kørevogne eller elektrisk løftegrej til at flytte affaldsbeholdere, hvis der arbejdes på problematiske underlag.
Sådant udstyr koster naturligvis penge. Den udgift skal så afvejes mod omkostningerne ved de skader og tab, som manglende efterlevelse af klimaanbefalingerne kan resultere i.
Det er betydeligt billigere at udstyre skraldemændene med det rigtige grej sammenlignet med udgifterne til flisebelægning (1000 kr. pr. kvadratmeter) på mange tusinde ejendomme, CO₂-belastningen ved at producere fliserne og sende køretøjer rundt for at få lagt fliserne samt omkostningerne ved de skader, som øgede vandmængder bevirker.
 

Vendepladser

Spørgsmål
Kommunen skriver i affaldsregulativets bilag 2 punkt 6, at der skal anlægges vendepladser på alle blinde veje, der er længere end 50 meter. Betyder det, at kommunen vil anlægge og bekoste vendepladser på alle de blinde veje?
Svar
Alle mindre veje i Stevns kommune er private fællesveje. For private fællesveje gælder, at det er ejerne af de ejendomme, der ligger ud til vejen. der skal betale for vejens vedligehold og eventuelle ændringer på vejen. Hvis der er en grundejerforening, er det normalt grundejerforeningen, der står for dette, og opkræver udgiften hos medlemmerne.

Spørgsmål
Hvordan skaffes der plads på de små veje til vendepladser?
Svar
Hvis der ikke er frie arealer omkring vejen, kan pladsen skaffes ved at inddrage privat ejendom (ekspropriere) fra de ejendomme, der ligger ud til vejen.

Spørgsmål
Kan kommunen ekspropriere private haver og huse til vendepladser?
Svar
Det korte svar er Ja. Det kræver en uddybende forklaring.
De 15 grundejerforeninger spurgte i deres høringssvar i oktober: Hvilken hjemmel har Stevns kommune til at kræve anlæg af vendepladser?
Kommunen svarede med et enkelt ord: Vejloven.
Med dette svar angiver Stevns kommune, at kommunen vil henholde sig til vejlovgivningens bestemmelser om, at vejbestyrelsen (kommunen) kan ekspropriere til vej- og stianlæg, når almenvellet kræver det.
I den konkrete sag kan det så ske ifølge Lov om private fælleveje § 28 Stk. 3 som bestemmer, at en kommune kan foretage vejudlæg til vende- og vigepladser. I § 29 uddybes dette og i § 38 findes den egentlige ekspropriationsbestemmelse.

Spørgsmål
Skal der udbetales erstatning til ejeren ved ekspropriation?
Svar
Ja, det følger af Grundlovens § 73, der fastsætter, at tvungen afståelse af privat ejendom kun kan ske mod fuldstændig erstatning. I den konkrete praksis fastsættes erstatningens størrelse af en taksationskommission (en retsinstans med en landsdommer som formand).

Spørgsmål
Hvor stor er erstatningen?
Svar
Som anført ovenfor, skal erstatningen være fuldstændig. Det konkrete beløb beror på et skøn over værdien af det, der ønskes eksproprieret. Der er udviklet en praksis for beløbet pr. kvadratmeter jord, som pt. ligger i størrelsesorden 700 kr. pr. kvadratmeter.
Hvis ekspropriationen omfatter bygninger, er der tale om betydeligt større beløb.

Spørgsmål
Hvad sker der, hvis der ikke anlægges vendepladser?
Svar
Ifølge en procedurebeskrivelse fra Stevns kommune skal det selskab, der afhenter affaldet, give meddelelse til kommunen, hvis der er sådanne forhold på afhentningsstedet, at affaldet ikke kan afhentes. Derefter skal kommunen pålægge borgeren/borgerne at sørge for, at indrette området på en sådan måde, at affaldet kan afhentes eller flytte affaldsbeholderne hen et sted, de kan afhentes fra.
I forhold til det konkrete spørgsmål vil det formodentlig indebære, at borgerne på en blind vej skal flytte affaldsbeholderne hen til den nærmeste tilslutningsvej (begyndelsen af den blinde vej).
Ifølge affaldsregulativet skal det ske på afhentningsdagen inden klokken 06.00

Spørgsmål
Hvad hvis man ikke er hjemme på afhentningsdagen, f.eks. sommerhusejere?
Svar
Det forudsættes flere steder i regulativet, at borgerne er til stede på tømningsdagen eller et vist antal dage før tømningsdagen, så borgeren kan stille beholdere frem (eller fjerne dem igen). I forhold til sommerhusejere har kommunen i forbindelse med et høringssvar givet følgende svar: >Ordningen for anbringelse af beholdere er ens for alle ejendomstyper, inklusive sommerhuse<.

Spørgsmål
Hvad koster vendepladserne?
Svar
Baseret på nogle tidligere beregninger som COWI har lavet for Stevns kommune om ændringer på Kystvejen, kan omkostningerne til en vendeplads sættes til:
Udgifter for kommunekassen til erstatning og ekspropriation: 121.000
Udgifter for borgerne (grundejerforening) til anlæg: 255.000
Disse beløb er excl. moms.
Hvis der er 14 ejendomme på en blind vej, giver det 23.000 (incl. moms) pr. ejendom:
I Strøby Strand området er der 60 blinde veje. Der er pt. ikke oplysninger om det samlede antal blinde veje i Stevns kommune.

Baggrund for reglerne – kommunens role og ansvar

Spørgsmål
Hvem har fundet på alle reglerne om vendepladser og underlag?
Svar
Det er lidt uklart. I det tidligere (og fortsat gældende) affaldsregulativ fra 2022 var der et bilag på lidt over en side med forskellige regler om sådanne forhold. I forslaget til nyt regulativ er bilagsmængden vokset til fire bilag på i alt syv sider.
I den første udgave af forslaget til nyt regulativ stod der følgende i bilag 2 pkt. 4 bilag X:
> Vejen skal være designet til at bære køretøjer med en vægt på op til 55 tons (inklusiv en sikkerhedsmargin) og tage højde for renovationsvognens svingradius<

Den sætning forsvandt hurtigt efter første høringsrunde. Der er ikke nogen veje på Stevns, der er dimensioneret til køretøjer på 55 tons.
Det skal også bemærkes, at bilagene benytter et andet sprogbrug end selve regulativet. Bilagene er ikke affattet i klassisk myndighedssprog.
Disse forhold (sprog, krav om 55 tons, vendepladser m.v.) har fået mange til at antage, at bilagene er skrevet af den virksomhed, der står for afhentningen af affald, idet det tydeligvis er denne virksomheds interesser, der tilgodeses. Der er sågar nogle, der betegner bilagssamlingen som en ønskeliste.

Spørgsmål:
Nogen siger, at det er Arbejdstilsynet, der har pålagt Stevns kommune, reglerne om vendepladser, så renovationsbiler ikke skal bakke – Er det korrekt?
Svar:
Arbejdstilsynet oplyser, at tilsynet ikke har givet Stevns kommune et påbud herom, og tilføjer, at renovationskøretøjer som alle lastbiler er indrettet til at bakke. De har spejle, bakkameraer og advarselslyde. Desuden henviser Arbejdstilsynet til sine vejledninger om lastbiler, hvori det bl.a. foreslås at benytte en ”vinke-mand” også kaldet en ”hånd-mand” og i militæret en ”vognkommandør”. Betegnelserne dækker over den person, der bag ved og ved siden af lastbilen hjælper og dirigerer chaufføren under vanskelige forhold.

Spørgsmål
Kan en ekstern leverandør lægge sine egne regler ind i kommunens?
Svar
Kommunalekspert, Ph.D., cand.scient.pol.Roger Buch er blevet bedt om at svare på dette. Roger Buch svarer: Hvis bilagene er privat virksomheds krav til kommunen i forbindelse med et samarbejde, så bør kommunen oplyse, at bilaget stammer fra denne virksomhed. Det afgørende er selvfølgelig om bilaget og de mange regler forpligter kommunen og om det har økonomiske konsekvenser for kommunen. Men uanset det, så er det så vigtigt et forhold, at forvaltningen efter min vurdering burde have understreget denne konsekvens. Det er vigtigt, at alle forhold er fuldt belyst, når politikerne skal træffe beslutninger.

Spørgsmål
Når kommunen vedhæfter et bilag om vendepladser til regulativet, bør kommunen så ikke oplyse om de økonomiske konsekvenser for borgerne?
Svar
Roger Buch: Det bør kommunen. Reelt er der vel tale om at kommunen pålægger borgerne udgifter til disse vendepladser. I så fald mangler der en juridisk vurdering af om kommunen kan indgå en så (for borgerne) forpligtende aftale.

Spørgsmål
Hvordan det være, at der ud af det blå kommer nye regler – Er der ikke en kontrakt med den virksomhed, der afhenter affaldet?
Svar
Der er en kontrakt, der løber fra 2020 – 2025. Kontrakten bliver til på den måde, at Stevns kommune (med bistand fra et eksternt konsulentfirma) udarbejder en grundig kravsspecifikation, der i detaljer beskriver alle forhold omkring den opgave, der skal løses. Forud for afgivelse af tilbud undersøger tilbudsgiveren forholdene i kommunen, bl.a. på vejene. Derefter udarbejder tilbudsgiver et tilbud, der er lige så detaljeret som kravspecifikationen med beskrivelse af opgavens løsning. Til slut udarbejdes selve den juridiske ramme med aftaleparter, priser, varsler, løbetid m.m. Af dette dokument fremgår, at den samlede kontrakt består af den juridiske ramme, kravspecifikationen og tilbuddet. I kontrakten tages der højde for, at der er forhold, der kan ændre sig, og det erklærer tilbudsgiver sig indforstået med.
Det er kutyme (sædvane), at kontrakter af denne karakter er gældende uden ændringer i løbetiden.