Indlæser Begivenheder

Invitation til forborgermøde om nyt plangrundlag for nuværende lokalplaner 5-03 og 5-04 for sommerhusområde ved Strøby Ladeplads
Udvalget for Plan, Miljø og Teknik har d 3. december 2024 godkendt anmodning om udarbejdelse af ny lokalplan for sommerhusområde ved Strøby Ladeplads.

Lokalplanen
Formålet med at lave et nyt samlet plangrundlag for de to lokalplaner er,

  • at området kan udvikle sig og fastholde sit præg som sommerhusområde
  • sikre ensartet administration af bebyggelsesregulerende bestemmelser
  • bevare større træer og grønne arealer i området. Træer og grønne områder spiller en stor rolle i håndtering af overfladevand ved særlige hændelser med store mængder nedbør.

Borgermøde
Inden forvaltningen går videre med udarbejdelse af lokalplanforslag, inviterer vi til forborgermøde, hvor planerne for området vil blive drøftet og du vil få mulighed for at stille spørgsmål til forvaltningen.

Tilmeldingsfrist
Tilmelding er nødvendigt. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til Plan@stevns.dk