Nyheder og kommentarer i slam sagen

Stop for dumpning af forurenet havneslam
[8. maj 2022] Transportminister Trine Bramsnæs oplyser nu, at der ikke vil blive dumpet  forurenet havneslam fra Lynetteholm-projektet i Køge Bugt.
Det sker efter et hårdt pres fra befolkningen langs Køge Bugt og de mange organisationer, der har engageret sig i sagen. Endvidere har de berørte kommuner langs bugten (10) sammen med Region Sjælland (17 kommuner) krævet stop for dumpning af slam.
Der har været afholdt en række åbne samråd i Folketingets Transportudvalg. Såvel Miljøminister Lea Wermelin som Transportminister Trine Bramsnæs har forsøgt at forklare, hvorfor breve fra den svenske miljøminister ikke blev forelagt Folketinger. Heller ikke spørgsmål om dumpning kunne der ved de første møder svares fyldestgørende på.
Se de hidtidige møder samt kommende møder i Folketingets Transportudvalg på Folketingets tv her.

Forbud mod lystfiskeri i Københavns havn
[13. april 2022] Fødevarestyrelsen vil føje torsk til listen over fisk, der ikke må fanges i Københavns havn. Denne tæller i forvejen skrubber, sild, aborre og ål og blev senest revideret i 2009. Det skriver Berlingske Tidende den 11. april 2022. Forbuddet skyldes forurening med kviksølv i Københavns havn. Det kan undre, at der ikke udstedes forbud i dumpningsområdet i Køge bugt, hvor der dumpes slam, forurenet med kviksølv og andre tungmetaller.

Samråd om Lynetteholm – Dumpning af slam opgives. Lynetteholm og to ministre hænger i en tynd tråd
Kommentar af Johs Chr Johansen[9. april 2022]  Den 7. april var der samråd i Folketingets Transportudvalg indkaldt af Venstre. Der var spørgsmål til miljøminister og transportminister Trine Bramsen. Emnet var den svenske miljøministers brev til den danske miljøminister i foråret 2021 om konsekvenserne af Lynetteholm, herunder også dumpningen af forurenet havneslam i Øresund. Brevet blev sendt til den danske miljøminister i begyndelsen af maj 2021 næssten en måned før folketingsbeslutningen om Lynetteholm. Miljøminister Lea Wermelin mente ikke, det var hendes opgave at læse brevet. Miljøministeriet var kun postkontor. I Transportministeriet var ministeren skiftet ud med Trine Bramsen, som ikke mente, at hun skulle læse, hvad der var sendt til forgængeren.
Begge ministre fortrænger, at regeringen er et kollektiv, og at Folketinget har krav på alle oplysninger. Transportministeren kan ikke undskylde sig med, at brevet var kommet til forgængeren – alt skal oplyses for Folketinget. Rikke Bramsen er således også ansvarlig for brevlæsning og beslutninger, truffet under den tidligere regering.

Selve projektet står også for fald. De blå partiers folketingsmedlemmer, der er valgt i Sjællands Storkreds, er bange for at miste taburetten. Det breder sig til resten af landet i takt med kendskabet til projektet. Partiernes baglande presser også på. Folketingsgrupperne for SF og De Radikale støtter ikke længere projektet. Sprækkerne breder sig i Socialdemokratiet. I Københavns Borgerrepræsentation er der efter valget et massivt flertal mod Lynetteholm. By og Havn, som bygger Lynetteholm, skubber allerede en milliardgæld foran sig, og Lynetteholm forventes at øge denne gæld med et tre-cifret milliardbeløb. Det er penge, der skal betales af de københavnske skatteydere, så borgerrepræsentationen venter kun på det økonomisk  rigtige tidspunkt til at trække sig ud af By og Havn.

Mette Frederiksen ønsker driftssikre ministre. Først røg Benny Engelbrecht ikke mindst på grund kække bemærkninger som “Der kommer ikke et gram slam på nogen strand” og som kommentar til, at han ikke mente det var nødvendigt at miljøvurdere længere frem i tiden “Det kan være, der kun skal gå får på Lynetteholm”. Verdens dyreste fårefold!
Afløseren, Trine Bramsen, er ansvarlig for forgængerens udtalelser, i hvert fald indtil hun selv siger noget andet. Lea Wermelin kan ikke bortforklare sine dispositioner med at ministeriet er postkontor. Danmarks dyreste postbud!
Lea Wermelin har stillet forslag om, at gøre Øresund til marin natur park, det kan umuligt forenes med at dumpe 2.3 mio. kubikmeter forurenet havneslam samme sted.
Den slags bruger Mette Frederiksen ikke som ministre.

Nettet strammes om dumpning, Lynetteholm og ministre
Kommentar af Johs Chr Johansen[2. april 2022] Det begyndte med en henvendelse til en medarbejder i Stevns kommune i foråret 2021. Om Stevns kommune kendte noget til dumpningen. Ret hurtigt herefter skrev Stevns kommune til samtlige folketingsmedlemmer, men det var lige før Folketingets sommerferie, hvor en masse tredjebehandlinger skal afvikles, så der var ikke plads til debat. Stevns tog kontakt til Køge og hurtigt blev Greve og Solrød involveret. Lokale folketingsmedlemmer blev bekymrede for deres genvalg, efterhånden som baglandet protesterede. De fire kommuner blev til syv, da Ishøj, Vallensbæk og Hvidovre meldte sig under fanerne. Kommunerne dannede som nævnt tidligere en organisation til at varetage de fælles interesser.

Borgmestrene var tilbageholdende med at lægge sig ud med moderpartierne, men efterhånden som baglandet pressede på og der kom mere information fra denne hjemmeside, fra Lemgaardens pjece af 17. september, i andre medier og diverse møder – ikke mindst under valgkampen til kommunalvalget i 2021.
Også kommunerne i region Sjælland sluttede sig til protesten, og som du kan læse andetsteds på hjemmesiden blev folketingsmedlemmer valgt i Sjællands storkreds udspurgt om deres holdning til dumpning af forurenet slam og manglende klagemulighed.
I efteråret rettede Lânsstyrelsen i Skåne henvendelse til den danske regering. Det forblev ubesvaret. Svenskerne har i det hele taget opbygget et meget grundigt materiale om sagen og dens konsekvenser, langt mere og bedre end de danske myndigheder har.

Nettet strammes fordi de danske ministre løber med en halv vind. Henvendelser fra Sverige bliver kort og godt ignoreret. Når kommuner og landsdækkende organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Fritidshusejernes Landsforening, som ellers bliver hørt i alle sådanne sager, spørger, hvorfor de ikke bliver hørt, er svaret blot. Det er ikke nødvendigt. Det er korrekt, men det er heller ikke forbudt, og måske kunne der komme ny viden frem. Det må være det samme transportministeren og miljøministeren mener om svenskerne henvendelser. Der er der dog pligt til både at og svare, og ikke mindst i lyset af Sverige ligger inde med betydelig viden om problemstillingen, er der grund til at lytte.

Ignorering af svenske henvendelser ved flere lejligheder lægger gift for samarbejder. En transportminister, der udtaler, at ikke så meget som et gram slam rammer på strandene, en miljøminister, der holder sig helt ude af miljøspørgsmålet i sagen, men samtidig fremsætter forslag om at gøre Øresund til marin naturpark, en ny transportminister, der ikke mener at skulle tage ansvaret for forgængerens handlinger, men i øvrigt ser ud til at fortsætte dem. Benny Engelbrecht fik fyresedlen p.g.a. sine udtalelser om at intet slam ville ramme strandene og fordi han har to gange ignoreret svenske henvendelser. Miljøminister Lea Wermelin har også ignoreret de svenske henvendelser og har simpelthen ikke forholdt sig til miljøkonsekvenserne af dumpningen af forurenet slam. Ny transportminister, Trine Bramsen, mener ikke at hun bærer ansvaret for forgængerens dispositioner. De skal nok følge Benny Engelbrecht ud ad døren, og måske vil chefen tilbyde et kursus i statsret, så de kan lære, at ministre er ansvarlige for deres ressortområde. De må forventes at få følgeskab af direktøren for By og Havn.

Slamdumpningen bliver ikke til noget, så meget må siges at være klart. Der skal ikke mere ud på den blå hylde. Lynetteholm hænger i en tynd tråd. Flertallet blandt forligspartierne smuldrer, og i Københavns Borgerrepræsentation er situationen efter valget, at der er et betydeligt flertal mod Lynetteholm. Det skyldes ikke mindst de økonomiske konsekvenser for Københavns kommune, hvor meget kan tyde på, at skatteyderne kan stå med en tre-cifret mia. gæld, når projektet er færdigt.

Denne sag er interessant derved, at den er bygget op fra bunden. Det begyndte med en borgers henvendelse til en kommune og efterfølgende kontakt med et par borgmestre. Langsomt bredte det sig. Der blev lavet hjemmeside og formidlet information. Budskabet blev holdt skarpt. Det er dumpningen af forurenet slam, der bekæmpes. Flere kommuner sluttede sig til og folketingsmedlemmer sluttede sig til, enten fordi de var bange for at miste taburetten, eller fordi de mente, at dumpning af forurenet slam er en dårlig ide, eller fordi de ikke havde forstået konsekvenserne af Lov om Lynetteholm § 1 stk. 7 Foretage klapning af materiale i Køge Bugt.

Eksperter vurderer, at Lynetteholm ikke hænger sammen økonomisk[2. april] Her bringes links til to artikler/præsentationer, der vurderer, at Lynetteholm kan koste de københavnske skatteborgere et tre cifret mia. beløb.
https://ing.dk/artikel/kronik-lynetteholm-oekonomisk-hoejrisikoprojekt-246901
https://docs.google.com/viewer?embedded=true&url=https%3A%2F%2Fpublic.am.files.1drv.com%2Fy4m9w9NwtqllF69SEennH4RxPkVGYxHYDSL9D7_4cx7V7K_R0ZTh4Iq4GAdTQUzW2p-7X0Ev9pgpcdVgV9ocBDTQ184DURLeb5G1l2zPiQExek6Cu1bqRdDG0XcrW9n187qtDuerrrh_Mpps1Rbd0ex4fzeQer7Zx1KqyjPkW-mCWhfDsviM8hqZOqfNYALGWx2E0-vFuD0yUvS5366jQQxokiQ9-5rJjDaEI9ZiqheMLg%2F13%2520Per%2520Henriksens%2520Pr%25C3%25A6sentation%2520vedr%2520Lynetteholm%2520%25206.%2520marts%25202022.pdf

Transportministeren i samråd på grund af ignoreret svensk brev
[2. april 2022] Et et-år gammelt brev fra de svenske miljøminister blev ignoreret af den socialdemokratiske regering. Nu skal kaldes transportminister Trine Bramsen i samråd i Folketinget af Kristian Pihl Lorentzen (V), Jacob Jensen (V) for at svare på, hvorfor regeringen ignorerede brevet fra den svenske miljøminister. Samrådsspørgsmålet er ikke datosat, men kan følges her.
På samme samråd kan Trine Bramsen få lejlighed til at forklare om hun er er enig med sin forgænger Benny Engelbrechts udtalelse på et samråd den 28. oktober 2021 om ”at ikke et gram af det dumpede materiale vil ende på kysterne, fordi det dumpes 14 km fra kysten”.

Kommunerne i Køge Bugt danner fælles organisation mod dumpning af forurenet slam
[2. april 2022] Først var det syv kommuner langs Køge Bugt, der i protest mod dumpningen af slam i Køge Bugt, samlede sig. To af kommunerne, Ishøj og Vallensbæk, ligger i Region Hovedstaden. Borgmesteren i Hvidovre, Anders Wolf Andersen, har ytret ønske om at være med. Han står dog med det problem, at Hvidovre har planer om at, bygge syv holme udfor kysten, hvilket kritiseres af de øvrige borgmestre. Det er endvidere planen at flytte rensningsanlægget Lynetten til Hvidovre, og dermed udlede spildevand med næringsstoffer til Køge Bugt.
De syv kommuner har nedsat et sekretariat, der skal arbejde med sagen. Det politiske ledelse varetages af Marie Stærke (S), Køge Kommune, og sekretariatsbistanden leveres fra Stevns kommune ved direktør Ellen Hvidt Telle.
Nu bakker alle kommuner i Region Sjælland samt Ishøj, Vallensbæk og Hvidovre op via Kommunernes Kontaktråd (KKR Sjælland), som siger: ”Det er afgørende for os, at regeringen tager ansvar for, at vi bliver informeret og indgår som ligeværdige samarbejdspartnere i dialogen om den videre udvikling. Vi skal være med, så nye initiativer og eventuel lovgivning også har vore perspektiver med. Det er afgørende, at miljørisici og andre hensyn i forbindelse med Holmene undersøges til bunds. Ligesom regeringen netop har taget initiativ til omkring Lynetteholm.

Socialdemokratisk regering sagde nej til Køge forslag om genopretning af Køge Bugt i 2021
[2. april 2022] “Køge Bugt var tidligere et opvækstområde for mange fiskearter og basis for et solidt fiskeri; men henligger i dag nærmest dødt efter årtiers forurening og en tid som ”leverandør” af sten til mange byggerier og intensiv sandsugning. En fredning og genopretning med stenrev og plantning af ålegræs vil forhåbentlig kunne genskabe tidligere tiders gode økosystem til gavn for biodiversiteten, de rekreative værdier og et skånsomt fiskerierhverv“. Det skrev Køge kommune som svar på et forslag til havplan fra den socialdemokratiske regering i 2021.
Sådan gik det ikke. Den socialdemokratiske regering valgte, at det det fortsat skulle være muligt at sandsuge og dumpe forurenet slam. Det skriver Dagbladet den 2. april.

Klima- og Planudvalget i Køge – ikke overraskende at havmiljøet i Køge Bugt er dødt
[2. april 2022] Det kommer ikke bag på klima- og planudvalget i Køge, at fiskere er utilfredse med tilstanden i Køge Bugt. Formanden Niels Rolskov (EL) fortæller, at Køge Kommune for år tilbage gjorde en stor indsats for at rydde op i havmiljøet ved at mindske forureningen fra bl.a. Junckers Savværk og Kemisk Værk.
Niels Rolskov nævner en statslig havplan, hvor der flere steder i den sydlige del af Øresund (Køge Bugt) er anført et ”R” for råstofindvinding, og der flere steder i det nordlige Øresund er anført et ”N” for natur.

Hvis jeg var fisk, vil jeg se at smutte et andet sted hen
[31. marts 2022]. ”Det hedder sig, vi må fange fisk til eget forbrug, men det kan vi ikke engang mere”, siger fritidsfiskeren fra Køge, Peder Larsen, til Dagbladet.
Klubbens medlemmer peger samstemmende på, at det er dumpningen af slam og sandsugningen, der årsagen, værst er stiksugningen i 10 meters dybde, ilten kommer aldrig kommer tilbage.
Bugten er stendød og fiskene er væk lyder det i fællig fra fiskerne, og Lars Pedersen slutter af: ”Hvis jeg var fisk, ville jeg se at smutte et andet sted hen”

Spildevand fra København og omegnskommunerne ønskes udledt i Køge Bugt
[30. marts 2022] Københavns Kommune planlægger at flytter udledning af spildevand fra Lynetten til planlagt nye holme ved Hvidovre. Rensningsanlægget Biofos, som i givet fald vil stå bag udledningen, er ejet af 15 kommuner i hovedstadsområdet, som ikke synes at være tilbøjelige til at bære omkostningerne ved at flytte spildevandsledningerne, således som det forudsættes i Lynetteholm-projektet. Borgmester Marie Stærke (S), Køge, håber ikke det vil ske.
Spildevand udledt fra rensningsanlæg er ganske vist renset for mange ting, men ikke for næringsstoffer, som er den største trussel mod havmiljøet og livet i havet.

Brev fra svensk minister tvinger indkaldelse af forligskreds frem
[29. marts 2022] Der skulle et brev fra en svensk minister til at få den danske transportminister til at indkalde forligspartierne. Eller nok snarere til at få Mette Frederiksen til at give Trine Bramsen en lodret ordre.

Pres på transportministeren – forligskredsen indkaldes.[29. marts 2022] Transportminister Trine Bramsen indkalder nu efter pres fra borgmestre og politikere på Christiansborg forligskredsen om Lynetteholm til drøftelse af dumpning af 2.3 mio. ton forurenet slam i Køge Buge midt mellem Danmark og Sverige lige op ad et svensk Natura 2000 område.
Indtil nu synes alternativerne kun at være dumpning i andre farvande, hvor der næppe vil taget vel imod det forurenede slam.
De mange alternativer til deponering af det forurenede slam på land, som blandt blev præsenteret i Lemgaardens pjece af 17. maj nævnes ikke. Læs  pjecen her.
Og særlig interessant er det, at det alternativ, om en deponering på land ved Ålborg, som bygherren By og Havn har bragt til diskussion, ikke nævnes.

Send slammet til kunstig halvø ved Nordhavn
[27. februar 2022] En lokal ingeniør fra Strøby Egede foreslår, at der der nedrammes en spunsvæg nord for Nordhavn, og at det forurenede slam fra Lynetteholm pumpes tværs over Nordhavn og deponeres her. Området kan så senere udvikles til et rekreativt område med strande. Det omtales i Dagbladet den 23. februar.
Det ligger udenfor dette medies område at bedømme de tekniske muligheder og konsekvenser af forslaget. Men politisk har det næppe gang på jord. Dumpningen i Køge Bugt er direkte skrevet ind anlægsloven om Lynetteholm, som næsten alle Folketingets partier står bag. Der skal meget til at åbne et sådant forlig. Forslaget vil blive mødt af tekniske indvendinger fra By og Havn. Dertil kommer, at placeringen næppe bliver vel modtaget i Hellerup, Charlottenlund og Gentofte, som dels mister havudsigt, og dels har de samme meninger om slammets indhold som Køge Bugt kommunerne.. Beboerne er allerede i beredskab efter deres mange protester mod udbygningen af Nordhavn.
Skal der findes alternativer til dumpningen, bør der fokuseres på forslag, der kan åbne forliget og som ikke straks vil støde ind i de samme protester, som dumpningen har mødt i Køge Bugt. Der er en vindue fra dette forår til efteråret. Der er kun et skud i bøssen, og det skal bruges rigtigt.

Danskerne anvender sundet som toilet – Dagens Nyheter 17. februar 2022 – Læs artiklen her

Uskønt forsvar for forurenet havneslam, Danmarks Naturfredningsforening i Dagbladet 17. februar 2022 – Læs artiklen her

Formanden for Danmarks Naturfredningsforening på Stevns i Riksdags høring om slamdumpning
[29. januar 2022] Michael Løvendal Kruse fra DN Stevns deltog torsdag den 27. januar i en høring om Lynetteholm og slamdumpning i den svenske Riksdag. – De virkede noget chokerede over, hvad de fik at vide -, siger Michael Løvendal Kruse til Dagbladet.
En anden af oplægsholderne var Egon Enocksson fra Naturvårdsverket, der er den statslige myndighed for miljøspørgsmål i Sverige. Han sidder i øjeblikket med de såkaldte ESPOO-forhandlinger om projektet.
Espoo-konventionen og SEA-protokollen handler om miljøvurdering af grænseoverskridende miljøpåvirkninger. Hvis konkrete projekter eller planer kan forventes at medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, træder konventionen og protokollen i kraft.
Han kunne berette om, at disse forhandlinger endnu ikke er færdige, da de svenske myndigheder ikke er tilfredse med det, de har hørt fra de danske myndigheder om miljøkonsekvenserne af Lynetteholm-projektet.
– Ikke desto mindre er der bare sagt “go” til at starte Lynetteholm-projektet ved at tage det første spadestik og dumpe slam i Køge Bugt ikke mange sømil fra et svensk Natura 2000-område – siger Michael Løvendal Kruse til Dagbladet.
Læs hele Dagbladets reportage her

Den svenske politiker Niels Paarup-Petersen (C, Centerpartiet) presser på for mere handling
[28. januar 2022] En af de ting, der har fået svenske aktører til at reagere på Lynetteholm-projektet, var, da den længe ventede VVM-undersøgelse – Vurdering af Virkning på Miljøet – blev offentliggjort den 30. november. Her kaldte blandt andet den sydsvenske region Skåne Län rapporten for mangelfuld, samtidig med at man fra svensk side gav udtryk for, at man ikke følte sig tilstrækkeligt hørt som Espoo-konventionen ellers forpligter nationer til at gøre ved grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
Ifølge Niels Paarup-Petersen  er emnet dog også begyndt at få plads i den offentlige samtale i løbet af de seneste dage, og Niels Paarup-Petersen har rejst spørgsmålet overfor den svenske miljøminister Annika Strandhäll. – Jeg forventer hun tager en samtale med den danske miljøminister -, siger Niels Paarup-Petersen.
Se spørgsmål og svar fra den svenske riksdag om Lynetteholm her
Læs TV2 Lorrys omtale af de svenske reaktioner her

Borgmestre fra Køge Bugt kommuner danner nu fælles front mod slamdumpning
[28. januar 2022] Syv borgmestre fra Køge Bugt kommer går sammen om at stoppe slamdumpning. De syv borgmestre er: Køge: Marie Stærke (S), Greve: Pernille Beckmann (V),  Solrød: Emil Blücher (LA), Stevns: Henning Urban Dam (S), Vallensbæk: Henrik Rasmussen (K), Ishøj: Merete Amdisen (S) og Brøndby: Kent Max Magelund (S).
Marie Stærke (S) udtaler i den anledning til TV2 Lorry:  – Vi har valgt at stå sammen for at forhindre overgrebet på Køge Bugt. Det handler især om klapning af slammet og udledningen af spildevandet, som, vi frygter, kommer til at gå hårdt ud over vandkvaliteten og biodiversiteten i havmiljøet, siger Køges borgmester Marie Stærke (S), som også er næstformand i Socialdemokratiet, til TV2 Lorry på vegne af gruppen -.
Bortset fra Emil Blücher (LA) er alle borgmestrene medlemmer af partier, der har stemt for Lynetteholmen og dermed dumpningen af slam i Køge Bugt. Så vidt det er oplyst, bakker alle kommunalbestyrelsesmedlemmer i de syv kommuner op om protesten. Det indebærer, at de syv borgmestre taler med den vægt som knap 190.000 stemmer udgør.
Se TV2 Lorrys reportage her
Se pressemeddelelse fra de syv borgmestre her

Se tv fra protest mod dumpning af slam i Køge Bugt den. 15. januar
[16. januar 2022] Den 15. januar sejlede et antal erhvervsfiskere, fritidsfiskere og lystfartøjer gennem Københavns Havn, hvor de mødtes med protesterende fra landsiden ved Nyhavn. Protesten var rettet mod dumpning af 2,3 mio. kubikmeter forurenet slam i Køge Bugt.
Se Danmarks Radios reportage her (13 min – 22 sek inde i udsendelsen)
og
Læs Dagbladets reportage og se billederne her

Protest i Københavns havn mod dumping af slam i Køge Bugt
[14. januar 2022] Lørdag den den den 15. januar sejler et antal både gennem Københavns havn fra Oceankaj i Nordhavn til Inderhavnsbroen ved Nyhavn, hvor fartøjerne mødes med protesterende fra landsiden mellem 12.00 og 12.30
Overskriften for protesten  er:  >>Vores farvand – ikke jeres losseplads<<.
Der kan læses mere i Dagbladet her

Dumpning af slam begyndte 6. januar 2022 kl. 00.40
[6. januar 2022] By og Havn har påbegyndt dumpning af slam fra Lynetteholm i Køge Bugt. DR P4 Sjælland har i den anledning haft interview med udviklings- og salgsdirektør Ingvar Sejr Hansen, By og Havn (kl. 16.11) og formand for Danmarks Naturfredningsforening på Stevns Michael Løvendal Kruse (kl. 17.11)
Hør interviewet her

Kommunerne Stevns, Køge, Solrød og Greve har indgået en alliance, der skal stoppe dumpningen, og samtlige kommuner i Region Sjælland bakker op om et stop. I Stevns kommune er direktør Ellen Hvidt Thelle tovholder på Stevns kommunes indsats mod dumpningen. Hun oplyser til Dagbladet 9. januar efter et møde med By og Havn den 3. januar: – Vi var ikke tilfredse med de metoder, vi så. Vi vil have lagt nogle værktøjer ind i metoderne, så man kan reagere fra dag til dag og følge op hurtigt, hvis det viser sig, at det klappede materiale (dumpede, red.) ikke bliver på de klappepladser, hvor det bliver afleveret i Køge Bugt. Med andre ord, så vil vi sikre en meget mere restriktiv overvågning end den, der blev fremlagt tirsdag. Og det gav Miljøstyrelsen os ret i, så deres beslutning om at give grønt lys til at gå i gang blev udskudt til et møde 3. januar, forklarer forvaltningsdirektøren fra Stevns Kommune, der mener, at det er vigtigt at have en overvågning og et værktøj, der gør det muligt at reagere fra dag til dag -.
Læs Dagbladets artikel her

Kulstof og kvælstof hober sig op, når ålegræsset forsvinder. Det rammer klimaet så hårdt, at det vil koste 1 mio. kr. at kompensere for bare en hektar mistet ålegræs.
[13. august 2021] Ugebladet Ingeniøren skriver, at det vil koste 1 mio. kr. at kompensere for bare en hektar mistet ålegræs. Ålegræs er en af de vigtigste faktorer til at sikre optagning og lagring af kulstof og kvælstof. Dumpningen af slam fra Lynetteholm i Køge Bugt vil fordele sig over et areal på 1.000 hektar eller mere, hvilket – såfremt hele området er dækket af ålegræs – udløser omkostninger på omkring en milliard. kr., hvis der skal kompenseres.
Læs artiklen her 

Borgmester Anette Mortensen: Vi fortsætter kampen mod dumpning af slam i Køge Bugt
[23. december 2021] I et interview i Fritidshusejernes Landsforenings nyhedsbrev siger borgmester Anette Mortensen, Stevns kommune, – Ingen forstår det. Vi står med titusindvis af borgere, som spørger: Hvad sker der? Og vi har ikke noget svar. Jeg kan ikke stå på mål for, at der skal dumpes 2,3 mio. kubikmeter slam i Køge Bugt. Vi kender ikke de kumulative effekter af dumpningen – vi er nødt til at stoppe op. Vi kan ikke blive ved at hælde ting i havet, siger borgmesteren.
Læs nyhedsbrevet her

Kritiske kommuner kæmper videre mod slam
[25. november 2021] Dagbladet bringer udtalelser fra borgmester Marie Stærke og andre politikere i Køge samt fra borgmester Anette Mortensen i Stevns efter et møde mellem politikere fra Køge Bugt kommunerne og By og Havn, som er ansvarlig for Lynetteholm projektet og den foreslåede dumpning af slam i Køge Bugt. Generelt føler politikerne sig ikke trygge efter mødet med By og Havn. Der er mange spørgsmål, der ikke er belyst, og helt grundlæggende har politikerne det fælles synspunkt, at der ikke skal dumpes 2.3 mio. kubikmeter slam i Køge Bugt, ikke mindst grundet indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor.
Læs mere i Dagbladet 25. november 2021

Kommuner samler sig i fælles front mod forurening af Køge Bugt
[24. november 2021] Repræsentanter fra Stevns, Køge, Solrød og Greve kommuner holdt tirsdag møde med repræsentanter for By og Havn om Lynetteholm projektets konsekvenser for Køge Bugt. Repræsentanterne kender de miljøanalyser, der er lavet, men efterspørger en grundigere gennemgang. De gør også opmærksom på, at der arbejdes med flytning af rensningsanlægget Lynetten til Avedøre, hvilket betyder yderligere udledning af næringsholdigt spildevand i Køge Bugt.
– Vi savner det samlede projekts konsekvenser. Vi har simpelthen ikke det samlede billede af, hvad miljøkonsekvenserne er, siger Marie Stærke (S) til TV 2 Lorry, og fortsætter – De forklarede deres sag godt, men jeg oplevede ikke fem byråd, der var blevet betrygget. Derfor er borgmestrene i Køge, Stevns, Solrød, Ishøj og Greve blevet enige om at mødes som noget af det første i det nye år for at lægge en fælles plan. – Det kan være, der er flere kommuner, der gerne vil med. Vi håber, vi kan presse på for at undgå klapningsprojektet,  siger Køge-borgmesteren.
Se TV2 Lorrys reportage her

Enighed om nej til slam i Køge Bugt – ikke mere affald på den blå hylde
[14. november 2021] Danmarks Naturfredningsforening, Stevns afdeling, holdt grønt topmøde i Stevnshallen den 10. november. Alle partierne var enige om, at dumpningen af slam skal stoppe, og vil fortsat tage sagen op med de partier på Christiansborg (SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti), der fastholder dumpningen. Enhedslistens Sejer Folke medbragte en model af slambjerget (132 gange 132 gange 132 meter) og en model af Rundetårn til sammenligning. Rundetårn er 35 meter højt, Stevns Klint er 41 meter høj. Modellerne ses til venstre, fotograferet ved Strøby Ladeplads, hvor slammet skal dumpes 10 sømil ude i  en linje nogenlunde vinkelret på kysten.
Da borgmester Anette Mortensen, som normalt er et roligt gemyt, afsluttede diskussionen om slamdumpningen nærmest spruttede hun af harme dels over dumpningen af slam dels over den manglende inddragelse af kommunerne. – Vi skal holde op med smide vores affald ud på den på den blå hylde -, sluttede borgmesteren.

Kommentar: Kan en minister, der afviser at benytte viden fra et andet ministerområde, fortsætte?
Af Johs Chr Johansen, Strøby Ladeplads
[9. november 2021] Dagbladet bringer i dag et større interview med transportminister Benny Engelbrecht, som er ansvarlig minister for dumpningen af 2.3 mio. kubikmeter forurenet slam fra Lynetteholm-projektet i Køge Bugt. Trods uenighed med sit eget bagland og alle borgmestre og kandidater til kommunalvalget langs Køge Bugt, siger ministeren nej til stop for dumpning af slam i Køge Bugt, og gentager sit tidligere standpunkt, at slammet ikke vil påvirke kysterne.
Til Dagbladets oplysninger til ministeren om, at tilsvarende slam fra en dumpning i Lillebælt var endt på strandene ved Kolding, svarede ministeren, at projektet i Lillebælt ikke var hans ressortområde.
Her vi at gøre med en minister, der ikke udnytter den viden og erfaring, som opstår ved projekter, der benytter tilsvarende metoder (dumpning), fordi det hører under et andet ministerområde, og på trods af at den viden og erfaring er tilgængelig og offentliggjort (f.eks. i Politiken den 30 maj 2021). I en virksomhed havde en sådan person fået besked på at rydde sit kontor. Folketinget bør overveje om en minister, der undlader at inddrage tilgængelig viden i beslutningsprocessen skal fortsætte som minister.

Førende havbiolog advarer mod dumping af slam i Køge Bugt
[9. november 2021] Dagbladet bragte den 8. november et interview med havbiolog Mogens Flindt fra Syddansk Universitet. Hans konklusion er, at en del af det slam, der dumpes i Køge Bugt vil ende på kysterne i Køge Bugt og Falsterbo i Sverige. Havbiologen siger til Dagbladet, – Det her handler om fysik og tyngdeloven og enormt store mængder af sediment som tilføres på de to klappladser. Og når vi taler om havstrømme, så kan selv en minister og en konsekvensrapport ikke kontrollere, hvor det dumpede materiale vil lægge sig -.
Mogens Flindt siger videre til Dagbladet – Det er vanvittig store mængder, som vil spredes afhængigt af strømforholdene. Og rapporten påviser også, at kun 45 procent af materialet forventes at blive på klappladserne. Resten vil lægge sig andre steder. Og det kan blive transporteret langt, da mudderet er let -. Mogens Flindt sammenligner med erfaringerne fra gasledningen i Lillebælt, hvor Syddansk Universitet har studeret forholdene før, under og efter dumpningen. Miljøvurderingen for Lillebælt forudsagde, at effekterne ville være forbigående. – Det var forkert, siger han og fremhæver sandstrande på Kolding-siden af bæltet, hvor sandet, før gasledningen kom, var så fint, at fødderne slet ikke sank i, når badegæster gik i vandet. Nu synker man ned i sedimentet og hvirvler sort, snasket mudder op -.
(Kilde: Dagbladet 8. november 2021)
lemgaarden.dk henviser forbindelse med ovenstående til samrådet i Folketinget den 28. oktober 2021, hvor transportminister Benny Engelbrecht sagde: “ikke et gram slam ender på strandene”. Du kan se hele samrådet via dette link: Samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 28. oktober 2021  

Køges borgmester Marie Stærke melder sig nu ind i kampen mod slam
[5. november 2021] Marie Stærke (S) kalder det dybt bekymrende, at der skal udledes 2,3 mio. kubikmeter slam i Køge Bugt. Dermed er hun klart uenig med transportminister Benny Engelbrecht (S) og miljøminister Lea Wermelin (S), som på et samråd i sidste mente, at udledningen kun ville resultere i en lille og begrænset påvirkning. – Jeg er vildt bekymret, og jeg synes, jeg savner viden og åbenhed om, hvad det har af konsekvenser. Jeg har ikke noget imod Lynetteholmen. Jeg ville bare ønske, at de kunne holde slammet for sig selv inde København -, siger Marie Stærke.
(Kilde: Dagbladet 4. november 2021)

Stevnske politikere er uenige med deres partier på Christiansborg
[3. november 2021] I DRs P4 den 3. november erklærer borgmester Anette Mortensen (V), kommunalbestyrelsesmedlem Henning Urban Dam (S) og kommunalbestyrelsesmedlem Line Krogh Lay (R) sig uenige med deres partier på Christiansborg, og giver udtryk for, at de ønsker, at deres partier tager en anden holdning i sagen om dumpning af slam.
Hør udsendelsen her -indslaget er i den er den sidste del af udsendelsen før kl. 18.00.

Der skal liv i Køge Bugt – igen!
Søren Johansen – Radikale Venstre Køge skriver på Facebook

[3. november 2021] Jeg har sagt det før – og jeg har det fra Køge Bugt Stenrev: Efter årtiers sandgravning og fjernelse af sten til byggeri af havn mm. er der nærmest dødt i Køge Bugt.  Det er en ørken under havet. Derfor mødtes Mette Jorsø, Özcan Tecer, jeg og andre gode folk med Radikale Venstres miljø- og naturordfører Zenia Stampe for sammen med Danmarks Naturfredningsforening Køge og Køge Bugt Stenrev at diskutere, hvordan vi mest effektivt kan genetablere naturen i havet. Vi skal have fisk og planter tilbage i Køge Bugt! Og Radikale Venstre, Køge vil nu sætte sig i spidsen for at forsøge at samle alle kommuner langs Køge Bugt, så vi i fællesskab og i stærk koordination kan sikre, at Køge Bugt ikke længere blot er et sted uden liv, hvor man kan smide sit slam. Men det kræver, at vi står sammen og handler i fællesskab!
Hvis du er enig i, at Køge Bugt fortjener at blive vakt til live igen, så giv et og del mit opslag!
Det er faktisk vigtigt!
Se også: Politikersvar om dumping – Zenia Stampe