Nyheder foreningsåret 2020 – 2021
Du finder nyheder for det aktuelle foreningsår på forsiden
Se alt om dumping af slam i Køge Bugt
Du finder en samlet fremstilling og alle materialer, links til artikler og tv-indslag samt rapporter om dumpningen af slam i Køge Bugt ved at klikke på linket til venstre – Dumpning af 2.3 mio. kubikmeter slam i Køge Bugt. Denne side vil løbende blive opdateret.
Hop i Havet fra badebroen den 22. august mellem 15 og 17 i protest mod dumping af slam i Køge Bugt
[9. august 2021] Hop i Havet er en landsdækkende event arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening med det formål at have fokus på havet og sikre, at vi tager vare på havet før det er for sent. Det lokale arrangement på Lemgaardens strandgrund er også en protest mod beslutning om at dumpe 2.4 mio. kubikmeter forurenet slam fra Lynetteholms-projektet i Køge Bugt. Grib badetøjet og Hop i Havet, mens det endnu ikke er forurenet med sort blævr. Læs også artikel nedenfor om projektet.
Grundejerforeningen arrangerer Skt. Hans bål den 23. juni kl. 21.00
[14. juni 2021] Grundejerforeningen Lemgaarden indbyder som sædvanligt til fejring af Skt. Hans den 23. juni. Bålet tændes kl. 21.00. Kl. 19.00 tændes grillen. Medbring selv mad og drikkevarer. Når bålet er nedbrændt er sandet glohedt i ca. to uger. Området for bålet markeres, og der opsættes skiltning om glohedt sand. Sørg for at børn og hunde ikke betræder det markerede område.
Dumpning af forurenet blævr fra Lynetteholm projektet truer strandene langs Køge Bugt.
[31. maj 2021] Folketinget behandler i disse dage et forslag til anlægslov for Lynetteholm. For at realisere projektet skal der bortgraves 2,3 mio. kubikmeter bundslam, som skal dumpes i Køge Bugt. Politiken citerer den 30. maj en af Danmarks førende havbiologer, Mogens Flindt fra Syddansk Universitet. “I værste fald taler vi om, at det ender med at påvirke forholdene i de lavvandede områder i nærheden, og det er Storkøbenhavns strandparker. De kan blive forurenet med miljøfremmede stoffer og resultere i halvulækre badeforhold”. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det: “Af resultaterne fra modelleringen fremgår det, at aflejringen af metaller og organisk forurenende stoffer er begrænset til havbundsområder sydvest for klapområderne”.
Havbundsområderne sydvest for klapområderne er strandene langs Køge Bugt.
Lovforslaget udelukker de sædvanlige muligheder for at klage, og høringen af lovforslaget har være begrænset til ganske få. Stevns kommune og andre kommuner langs Køge Bugt er ikke blevet hørt.
Danamarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger fra Gribskov i nord til Stevns i syd har sendt et brev til Folketingets Transportudvalg, som behandler sagen.
En række svenske myndigheder har indsendt en samlet klage med stærke protester mod projektet.
Den 3. juni sendte Stevns kommune et brev til Trafikstyrelsen, som er behandlende myndighed på sagen, med klage over den manglende høring og samme dag sendte Stevns kommune et brev til samtlige folketingsmedlemmer med en protest over forslaget. Forslaget blev tredjebehandlet i Folketinget den 4. juni, hvor samtlige partier bortset fra Alternativet, Enhedslisten, Nye Borgerlige og nogle løsgængere stemte for.
Udsætning af badebro
[13. maj 2021] Det glippede med udsætning af badebro den 8. maj. Der var simpelthen for få tilmeldte, så bestyrelsen måtte aflyse. Vi forsøger igen lørdag den 29. maj. Der er udsendt indbydelse. Husk tilmelding til kassereren. Alle deltagere skal have foretaget en corona-test nogle få dage før broudsætningen.
Stevns kommune sender kommuneplan i høring i marts og april 2021
[6. marts 2021] Stevns kommunalbestyrelse har truffet beslutning om kommuneplan for 2021 – 2033 og indbyder til online møder herom inden endelig vedtagelse i juni 2021. Online møderne afholdes den 13. og 14. april 2021. Du finder et link til en læsevenlig udgave af den vedtagne kommuneplan under menupunktet Vedtægter og Regler.
Stevns kommune indbyder til online møder om kystsikring ved Strøby Egede og Strøby Ladeplads
[28. februar 2021] Stevns kommune indbyder til online møder om kystsikring ved Strøby Egede og Strøby Ladeplads den 3. og 10. marts begge dage klokken 19.00 – 20.00. Se nærmere i Kalender. Links til optagelse fra online møderne findes under menupunktet Dokumenter/Kystsikring i Strøby området/Kystsikringsdrøftelser år 2021
NCC vil monopolisere adgang til råstoffer i Køge bugt
[20. februar 2021] Entreprenørvirksomheden NCC har i en ansøgning til Miljøstyrelsen om råstofindvinding til brug for betonfremstilling fra Juels Grund udfor kysten ved Vejs Ende bedt om, at der ikke må ske råstofindvinding til brug for lokale kystsikrings- og strandformål. Stevns kommune, Fritidshusejernes Landsforening og Danmarks Naturforeningsforening har sendt høringssvar. Ansøgning og høringssvar kan ses under menupunktet Dokumenter i mappen Kystsikring i Strøby området/Kystsikringsdrøftelser år 2021/Råstofindvinding Juels Grund Køge bugt.
Manglende afhentning af affald
[9. februar 2021] Den 28. januar blev der ikke afhentet mad- og restaffald. Flere grundejere kontaktede renovationsselskabet, Urbaser, og fik forskellige forklaringer på den manglende afhentning, bl.a. at sne og is forhindrede dette. Det er ikke korrekt, der var ikke sne og is i området den 28. januar, hvilket bekræftes af konkrete observationer og data fra DMI. Grundejerforeningerne Lemgaarden, Strandager og Lenshøj har i den anledning skrevet til Stevns kommune og bedt om en forklaring. Brevet kan ses under menupunktet Dokumenter i mappen Renovation, hvor svar fra Stevns kommune vil blive bragt.
Stevns kommune planlægger klitlandskab som kystsikring ved Strøby Ladeplads
[6. januar 2021] På et møde den 5. januar i Stevns kommunes Plan-, Miljø- og Teknikudvalg blev der redegjort for planerne for kystsikring på strækningen fra Strøby Egede til sommerhusområdets østlige del. Kommunen og dens rådgivere anbefaler sandfodring som et vigtigt element i løsningen, hvilket kan give mere strand og bedre opholdsvilkår på stranden.
Foreløbig er projekterne på orienterings niveau. Der vil i løbet af 2021 blive afholdt møder med grundejerforeninger, borgere og andre interessenter. Grundejerforeningen Lemgaardens formand har takket ja til en indbydelse om at deltage i en arbejdsgruppe om kystsikringsprojektet.
Grundejerforeningen Lemgaarden følger sagen, og lægger materiale om sagen på hjemmesiden. Det sker under menupunktet Dokumenter i mappen: Kystsikring i Strøby området, hvor der er oprettet en undermappe: Kystsikringsdrøftelser i 2021. Her kan dokumenter fra udvalgsmødet den 5. januar findes.
Sommerhuse overført til byzone fritages ikke for stigning i grundskyld
[18. december 2020] To sommerhusejere i de områder, der efter afstemning blandt ejerne i 2017 blev overført til byzone ved lokalplan 189 i 2019 har anmodet Stevns kommune om fritagelse for stigning i grundskyld som følge af overførslen,
Områderne er Grundejerforeningerne Brinken, Stolpegaarden og Lendrumgaard,
De to ejendomme stiger med 11.000 kr. årligt. Der er ifølge Stevns kommune 203 ejendomme, hvor stigningen udgør mere en 20 pct. Grundskyldsstigningen giver Stevns kommune et merprovenu på 2 mio. kr. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 17. december at sige nej til til ønsket om fritagelse. Det blev begrundet med: “Ved fastsættelse af grundværdien bliver der taget hensyn til de rettigheder og byrder, der er knyttet til grunden. Det er dermed ikke den faktiske anvendelse, der lægges til grund for en værdiansættelse, men de anvendelsesmuligheder, der knytter sig til grunden. En ændring af lokalplanen, der f.eks. øger den maksimale bebyggelsesprocent, øger grundens værdi, uanset om grundejeren udnytter denne mulighed eller ej.”
Beslutningen i kommunalbestyrelsen kan ses under Dokumenter i mappen Forslag om overførsel til byzone, hvor øvrige oplysninger om sagen også findes.
Stevns kommune er højdespringer i sommerhuspriser
[17. december 2020] Bolius skriver, at Stevns kommune ligger pænt i toppen, når det gælder priser på sommerhuse. 25.000 kr. pr. kvadratmeter i 3. kvartal 2020. Her kan du se en graf over udviklingen i sommerhuspriser. Du kan læse mere om sommerhuse, priser, størrelser, udlejning og meget mere i denne artikel fra Bolius.
Kystplanlægger offentliggjort
[30. november] Kystdirektoratet under Miljøministeriet har i dag offentliggjort værktøjet Kystplanlægger, som du kan finde et link til på denne hjemmeside under Vedtægter og Regler. Du kan læse om offentliggørelsen i denne pressemeddelelse. Værktøjet er meget detaljeret. Du kan orientere dig om oversvømmelsesrisiko og risiko for kysterosion på ganske små kystsegmenter. Endvidere finder du Kystdirektoratets anbefalinger for kystbeskyttelsesstrategier for mange år frem i tiden. Grundejerforeningen Lemgaarden har foretaget et uddrag af Kystplanlægger med strategien for strækningen Strandskoven til Gjorslev Bøgeskov og bringer den under menupunktet Dokumenter – Kystsikring i Strøby området.
Badeforbud ophævet
[7. september] Stevns kommune har i dag fjernet skiltet med “Badning frarådes” på badestranden Ved Lunden. Det antages også at være gældende for Lemgaardens strandgrund.
Indtagning af badebro
[1. september] Der indkaldes til forsamling på strandgrunden til indtagning af badebro og almindelig oprydning på strandgrunden den 12. september fra klokken 10.00 til 13.00. Omkring klokken 12 serveres grillspyd med salat og kartoffelsalat. Serveringen foregår Corona sikkert. Af hensyn til forplejningens disponering, så giv en meddelelse til foreningens kasserer. Find kontaktoplysninger under Kontakt.
Badning frarådes
[27. august] Stevns kommune har dags dato opsat skilt “Badning frarådes” på badestranden Ved Lunden. Årsagen kendes ikke ikke, men anbefalingen gælder nok også Lemgaardens strandgrund.
Referat fra generalforsamling den 16. august
[26. august] Referatet fra generalforsamlingen den den 16. august findes under menupunktet Dokumenter i mappen Foreningens referater og dokumenter/Foreningsåret 2019 – 2020
Strandevent den 15. august kl. 14.00 – 17.00
[10. august] I samarbejde med Stevns kommune arrangerer Grundejerforeningen Lemgaarden en strandevent for børn og unge den 15. august kl. 14.00 – 17.00. Der undervises i stand up padling, i at binde knob og i brandslukning. Arrangementet afsluttes med servering af grillpølser og sodavand. Af hensyn til pladsen og regler om afstand beder grundejerforeningen medlemmer og gæster om at give plads til de unge på stranden. Aktiviteterne vil koncentrere sig omkring bådrampen, broerne, tømmerflåden og strandgrunden i forbindelse hermed. Du kan læse nærmere om arrangementet her.
Under menupunktet Galleri kan du se en billedserie fra arrangementet.
Grillaften på stranden den 9. august kl. 18.30
[6. august] Søndag den 9. august kl. 18.00 tændes grillen og fra klokken 18.30 kan du lægge dine medbragte fødevarer på grillen. Du medbringer selv tilbehør, drikkevarer og spiseredskaber.
Tømmerflåden er søsat
[26. juli] Lørdag den 25. juli blev Grundejerforeningen Lemgaardens tømmerflåde søsat. Tømmerflåden er blevet til for midler fra en statslig pulje til aktiviteter for børn og unge i anledning af Corona krisen, og bygget af frivillige i grundejerforeningens medlemskreds. Grundejerforeningen Lemgaarden siger tak til Stevns kommune for bevillingen og til de medlemmer, der har gjort en indsats for at give børn og barnlige sjæle en god oplevelse. Allerede en time efter søsætningen havde de første børn og unge indtaget tømmerflåden, og den efterfølgende søndag var der trods regnvejr aktivitet på tømmerflåden det meste af dagen. Se billeder fra søsætning og aktiviteter under Galleri .
Indkaldelse til generalforsamling den 16. august kl. 10
[21. juli] Indkaldelse med dagsorden, bestyrelsen beretning, regnskab, revisors beretning, forslag til ændring af ordensforskrift og forslag til budget er dags dato udsendt til medlemmerne. Alle dokumenter kan findes på hjemmesiden under menupunktet Dokumenter i mappen Foreningens referater og dokumenter/Foreningsåret 2019 – 2020
Bemærk:
Tilmelding til kasserer@lemgaarden.dk senest 7. august
Indsendelse af forslag til formand@lemgaarden senest 7. august.
Generalforsamling søndag den 16. august kl. 10
[5. juli] Bestyrelsen har på sit ordinære bestyrelsesmøde den 4. juli besluttet at indkalde til ordinær generalforsamling den 16. august kl. 10.00 – ca. 13.00.
Dels er restriktionerne i anledning af Corona smitte lempet og dels vurderer bestyrelsen, at der er nogle emner, som bør behandles af en generalforsamling.
Bestyrelsen har truffet aftale om brug af et mødelokale i Strøby Hallen, hvor der er mulighed for at holde den anbefalede afstand.
Dette er en hurtig advisering, så dato og tid kan noteres i kalenderen. Dagsorden, beretning, regnskab og forslag følger senere.